Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kina og Frankrige.
Tyler førte sine «100 000 kentlsh men» mod London, nåar
de sydtyske bønder i det 16de aarhundrede brændte herre
mændenes borge og slog ned for fode, da var dette kun
plyndrede plogmænds rent instinktive forsøg paa at befri sig
for uretfærdige skattepaalæg, der forarmede dem og alene
berigede de parasitiske herremænd. Skibsafgiften, som
Hampden vægrede sig ved at betale, bragte Karl I paa
skafottet, stempel- og theskatten, paalagt de nordamerikanske
kolonister, skilte den store angelsaksiske race i to, den
franske revolution var følgen af mere end 100 åars fortsatte
skatteplyndringer.
Men kun sjelden lykkes det Demos at vinde noget ved
denne udfoldelse af blind kraft. Og bestandig slider den
stakkars Demos i sine lænker. Thi ingensinde endnu er det
gaaet op for ham, at hele hans ve og vel beror paa et ret
færdigt skattesystem; bestandig har han ladet sig nye læn
ker paalægge; for bestandig har han været uden forstaaelse
af aarsag og virkning i henseende til skattespørgsmaal. Som
W. Pitt engang sagde i parlamentet:
«At opkræve en direkte skat af 51 pet. er et farligt
eksperiment i et Mt land og kan opvække revolution. Men
der er en maade, hvorpaa man kan beskatte den sidste trevl
væk fra ryggen og den sidste bid ud af munden uden en
gang at opvække en mumien imod høie skatter, og det er
ved at beskatte en stor del nødvendighedsartikler for daglig
brug saa indirekte, at folket vil betale dem uden at vide
det. Det vil da knurre over de daarlige tider; men det vil
ikke gaa op for det, at de daarlige tider skyldes beskatning.»
Det er ikke her stedet teoretisk at paavise, hvorledes et
folks trivsel eller fortald afhænger af retfærdigheden af dets
skattelove. Men det kan vel have sin berettigelse ved en
sammenligning af civilisationen i Frankrige og i Kina at
vise, hvorledes retfærdige skattelove har skabt trivsel i det
fjerne østen, medens Frankrige siges dømt til undergang.
En saadan sammenligning er ingenlunde saa urimelig,
som man ved første øiekast kunde tro. Thi i begge disse
klimatisk høit begunstigede lande tinder vi et flertal af be
folkningen beskjæftiget som smaa bønder med af nogle
ganske faa hektar land at fremtrylle vidunderlige afgrøder,
medens de anvender hvert ledigt øieblik i smaaindustriens
tjeneste. Og begge nationer elsker deres skjønne, sollyse
431
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
