Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Hvor gammel er De?»
Smittekilden.
Lige foran sig paa væggen saa Bjelke over boghylden
Nadveren i egetræsramme, og han ækledes pludselig ved
dette billede med den sparsomme opdækning og den kjælne
discipel.
«Og De kan gaa, bedste Haagensen.»
Seminaristen trak sig i modvillig underdanighed tilbage.
De biede sikkert saa længe for at sætte ham i angst. Da
denne tanke faldt ham ind, blev Bjelke ganske rolig. Han
havde været lidt nervøs underveis.
Lad dem bare klemme paa, tænkte han.
Beskytteren havde et papir foran sig; han lagde haanden
fladt henover det, som om han var bange, det skulde blæse
bort, saa harkede han og betragtede spørgende bestyreren.
De havde begge et forgræmmet udtryk.
«Sytten aar i høst.»
Bestyreren tilføiede: «Ja, han er den yngste i andet
gymnasium.»
Pastoren trak sin stol nærmere hen til bordet og foldede
hænderne foran sig.
«Dette er en meget alvorlig sag, unge mand, begyndte han.
Om den kom til offentlig kundskab og jeg indser ikke,
hvordan det skal kunne undgaaes saa er dermed skolen
uoprettelig bragt i vanry. Og hele ansvaret hviler paa Deres
skuldre. Det fremgaar af dette papir, at De er anstifteren.
De staar opført som nr. 1. Det er en skam af Dem, Bjelke
. . . . De er til skam for Deres far, Deres familie, for denne
skole, for dens bestyrer, for mig og for os alle . . .»
Han rystede energisk paa hovedet og undersøgte papiret.
«Dette er en politiindkaldelse,» fortsatte han . . . «De er
ilagt en mulkt af ti kroner for gadespektakel, de andre slip
per med tre kroner hver.»
Denne uventede overgang til sägens realitet var en lettelse.
«Vi gjorde ikke noget galt,» sagde Bjelke og rettede sig
op. «Vi sang Marseillaisen ... og nåar det koster saa
meget ...»
«Ti. Jeg vil intet høre om Deres bedrifter. Om De syn
ger gudløse sange ved midnatstid paa gaden, eller De gjør
modstand mod politiet . . . eller De i berygtede buler tilkaster
sangerinderne blomsterbuketter . . . .»
Endelig begyndte pastoren:
463
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
