- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
471

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Det er elendige prisnoteringer for eg.»
«Du maa regne fra de raadne.»
«Til eggedram?»
Smiltekilden.
«Ja, det ved vist du. Men for fire hundrede eg, seiv
om de skal gaa for en ort sneset, faar jeg seksten kroner.»
«Det kan ingen se udenpaa dem.»
«Men jeg kan se udenpaa kassen, at mindst halvdelen
er grøn ne indvortes. Skal vi prøve?»
Bjelke sprang op og snappede et eg af sagmuggen;
kassen stod der halvt opspigret . . . Han slog det istykker
og dråk det med velbehag.
«Fy for pokker,» sagde han . . «slige eg kan en faa
hønsepest af. Det er ikke fair play at lade dem gaa i han
delen.»
Han tog ét til.
«Stop, din tjuv!» skreg Heng, mørkerød af sinne.
Bjelke dråk det ud.
«Det var lidt bedre,» sagde han . . . «skal vi gjøre et
skjønsomt udvalg og lyse dem og sælge resten. Eller lade
Haagensen faa de bedærvede til hedningemissionen?»
Dette forslag stemte nordlændingen muntrere. Han blev
letsindigere med sine eg.
«Hør,» sagde han, «hvis clu vil holde konjak, skal jeg
give halvandet hundrede . .»
Det blev en stor fest om kvelden. Bergenseren förestod
egpiskningen. Han skilte ikke for nøie mellem friske og
ufriske eller mellem skal og kjerne, men han piskede, saa
det var en fryd, og da en mængde sukker var slumpet op i
den gule fraadende brænding, kom turen til konjaken.
Jomfru Henriksen stod hos og saa med græmmelse paa
forberedelserne. Gulvet i spisesalen var glat af spildte egge
hvider.
«I dette hus blir jeg ikke gammel,» sagde hun . . . «Jeg
synes nok, at alle de sørgelige tildragelser i det sidste skulde
aabne øinerie paa nogen og hver ...»
«Friskt mod, jomfru!» faldt eggepiskeren hende i talen.
«Taften polerer vi ligkisten . .»
Og han skled med tvaren i den ene haand i valsetakt
henover det sleipe gulv.
Det var et ord.
Bjelke og han sad paa hver sin sengekant og røgte
471

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free