Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Kjær: Smittekilden.
I kjøkkenet laa den lurvede Gunda paa knæ foran kom
furen og pustede i gløderne. Jomfru Henriksen var allerede
inde hos Heng. Døren til hendes værelse stod aaben . . .
paa bordet foran sengen brændte et ensligt stearinlys, og paa
bibelen stod et glas med hendes tænder.
Der overkom den unge mand en lyst til at betragte dem
paa nært hold, han listede stille derind og stirrede et øieblik
paa dem og gled diskret ud i kjøkkenet igjen . . .
Jomfru Henriksen kom tilbage. Hun var i sterkt sinds
oprør. Heng var hendes yndling blandt internanterne.
«Han er en mand,» pleiede hun at sige . . . «Og med
mand forstaar jeg en person af det andet kjøn med hjertets
dan neise.»
«Jeg har ventet paa dette,» sagde hun og sank ned paa
en stol . . . «Faa nu engang ild paa komfuren, menneske!»
«Jeg venter bare paa død og elendighed ...» Hun holdt
sig for munden, medens hun talte, og lydene klikkede og
svinglede saa pudsig inde i hendes tandløse mund, at Bjelke
kom til at smile.
«Ja, De har godt for at smile, unge spræt. De kom her
og var fremfusende fra den første dag og dominerede og fik
alt efter Deres lyster . . . Men det er ikke tsenger at byde
mennesker de, de andre maa ligge i ... de er kjøbt fra et
lazaret . . pastoren fik dem ogsaa for tsyv øre stykket . . .»
«Er det sandt, jomfru Henriksen? Koster sengene bare
syv øre stykket? Syv syv øre stykket?»
Jomfru Henriksen saa forbausetop paa ham. Var manden
blevet gal? Han 10, som hun aldrig havde hørt noget men
neske le, med en overdaadig, ustanselig latter ... og den
rungede gjennem korridoren, som han løb afsted, ind paa
sit værelse, hvor Heng laa og stirrede paa ham med feber
store eine . . . Han kastede sig paa sengen, det skvulpede i
hans mellemgulv, men han kunde ikke holde op at le igjen ...
Og han tænkte siden i hele sit liv med taknemlighed
paa den skole, hvor han havde lært at le.
Nils Kjær.
«Hvad har De ventet paa, jomfru Henriksen?»
476
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
