Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
over dette. Fra engelsk hold blir der da ogsaa indrømmet,
at tabet af kun 1200 mand ved Colenso var nok til at bringe
hele felttoget i Natal istaa, og at krigens langvarighed sikkert
ikke var uden sammenhæng med Roberts generalordre :
ikke at angribe, nåar der var udsigt til større mandefald
et direktiv tydelig tvert modsat japanernes. At evnen til at
taale store tab ikke mangler briterne, har de forøvrigt vist
i mange slag gjennem aarhundrederne. Det er ingen grund
til at tro, at de, nåar det kniber, vil vise en væsentlig anden
rekord end deres amerikanske slegtninge, hvor nordstats
mændene ved Cold Harbour i 15 minuter mistede 13 000
mand, uden at det virkede synderlig paa udfaldet, hvor en
nation mindre end den britiske er nu havde et tab af over
1 million, før sagen blev bragt tilende.
Der er ret vide spillerum ogsaa inden den enkelte nation
for, hvad den bærer, før den giver sig men i det hele er
dog maalet nogenlunde ens, om seiren følger eller ikke. Vi
skandinaver har drevet det til særdeles høie procenter i vore
indbyrdes krige og ellers. Og at det afgjørende for seiren
ikke er netop teorien, den mekaniske disciplin, som tyskerne
vilde slaa fast efter 1870—71, det viser vel bedst Tysklands
historie seiv. Spørgsmaalet blev for et par aar siden stillet
med god virkning paa tysk grund ved F. B eye ri eins: «Jena
eller Sedan». Fortrinlig dressur havde preusserne i begge til
fælde i det sidste blev en hær paa over 100 000 mand sim
pelthen opløst til atomer af Napoleon I’s underlegne styrke,,
ved Sedan gav Napoleon 111 sig tilfange med et fransk tab
af 100000 mand.
Der er tydeligt almindelige love, som virker med fuld
stændig naturnødvendighed i de store krige, saa indvikletog
overdækket, de kan træde frem. Der udkom foren tidsidén
en merkelig krigshistorie af H. Delbriick, som ved hjælp
af disse love følger krigens gang gjennem middelalderen helt
op i oldtiden. Han «vover at maale selve Herodot og hans
samtidige med samme kritiske og psykologiske maalestok
som andre tiders menneskebarn». Og han opnaar ved at tåge
de naturnødvendige krav til forhold i tid og rum, til de tor
men neskets ophold nødvendige levnetsmidler o. s. v. at tinde
de rette dimensioner for den gamle tids krige og dermed
ogsaa stille selve tidens folk i rette forhold. Vi faar et le
vende billede af, hvorledes selve kampens gang har holclt sig
516
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
