Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
Medens grundværdiskatten saaledes af selve naturlovene
er anvist som den eneste politisk og moralsk forsvarlige
skatteform, medens den kinesiske civilisation skylder sin
livskraft og hvad øvrige fortrin, den besidder, til en delvis
erkjendelse heraf, er forfaldet i det moderne Frankrige na
turlovenes tause, men übarmhjertige svar til den, der træder
dem under fødder. Nøisomhed og flid, fædrelands- og fa
miliekjærlighed, alle et folks største og bedste egenskaber
udtømmer sig i en fortsat kamp mod den af urimelige
skattelove skabte nødstilstand, og tilslut forvandles selve
karakteren i denne evige kamp. Nøisomheden blir til gjer
righed og fliden til et haardt, ustanseligt slid, til en kort
synt koldhjertet jagen efter vinding. Fædrelandskjærligheden
blir til kjærlighed til «gloire» og familiekjærligheden, ja den
dør ikke; thi ogsaa den er nedlagt i os mennesker af na
turens store lov; men den giver sig udslag i— en til yderlig
hed dreven malthusianisme og det i selve det land, hvis
indbyggeres kolde, klare forstand altid har afholdt dem fra
teoretisk at anerkjende Malthus’ befolkningslære. Sandelig,
hvis virkelig slette skattelove har foraarsaget alt dette, da vil
det vel være værd at gjøre bekjendtskab med dem alene for
at undgaa tilsvarende love hos os.
Vi behøver ikke at gaa synderlig dybt tilbunds i Frank
riges økonomiske historie for at finde, at malthusianismen
er langt ældre end Malthus. Denne i sig seiv ret ligegyldige
kjendsgjerning faar imidlertid interesse for vor undersøgelse,
fordi det vil vise sig, at malthusianismen i Frankrige altid
har staaet i det mest intime gjensidighedsforhold til skatte
byrdens størrelse. Kort efter midten af det 16de aarhun
drede var skatterne endnu saa lette, at repræsentanten for
dåtidens skarpeste iagttagere, de venetianske
kunde indberette til sin regjering, at «jo mere folket er be
skattet, jo mere glædelig betaler det» ! Dengang var levnets
midler saa rigelige og billige, at en anden venetiansk gesandt
i 1579 indberettede, at «den mest nævneværdige omstændig
hed var den store overflødighed af levnetsmidler i byerne, i
flekkerne, i den ringeste landsby ... 7s af befolkningen i
de beboede stæder beskjæftiger sig med denne forretning
som vertshusholdere, posteibagere, gjestgivere, restauratører
o. s. v.» Dengang var der ingen malthusianisme i Frank
rige, og som i Kina formerede befolkningen sig übekymret.
524
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
