Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kun ca. 15% eller 546 mill. indkommer gjennem saa-
Erik Givskov.
gang ikke ved love og anordninger at faa et folk til at gjøre
eller undlade handlinger, saa længe ikke de forhold, der
tvinger folket til at handle, som det gjør, er forandrede. Og
Colbert kunde ikke bringe trivsel til et Frankrige, regjeret af
en Ludvig XIV; allerede længe før hans død var hans verk
nedbrudt; skatterne steg og steg, og i landsbyerne døde de
to tredjedele af folket af sult. Ved Ludvigs død var befolk
ningen derfor igjen sunket til, hvad den var omkring 1550
ca. 19 millioner.
Men malthusianismen vedblev at holde sit tag i befolk
ningen, og de mest vidunderlige midler foresloges imod den.
Marschallen af Saxen troede at have fundet et universalmiddel
i det af ham udtænkte forslag, hvorefter egteskaber kun
skulde kunne indgaaes for 5 aar uden ret til förnyelse, hvis
der ingen børn var. Og konventet vilde forøge befolkningen
ved at lægge skat paa ugifte. Men malthusianismen er ikke
bleven beseiret, Frankrige kan ikke længere vinde med i
nationernes kapløb. I folketal er det forlængst sakket agter
ud, og nu synes det at være naaet et punkt, hvor de lange
aarhundreders malthusianisme, affødt af en stadig voksende
skattetyngde, har indvirket svækkende paa nationens moral,
karakter og intelligens.
Men den gamle kineser havde ret, nåar han sagde, at
folkets natur er god, at landets trivsel skyldes folket, men
dets ulykker de styrendes uvidenhed og förseelser. Og paa
intet omraade kan denne uvidenhed og disse förseelser have
saa skjæbnesvangre folger som paa skattelovgivningens.
Der er da ogsaa oplyste franskmænd, der ser, at det er her
grunden maa søges til miséren. I sin La Question de Po
pulation en France et å Vétranger siger M. Gheysson: «Vore
skattelove synes snarere at være beregnet paa at bekjæmpe
end paa at opmuntre befolkningens frugtbarhed.» Og den
franske Henry George M. A. Toubeau har i sin i mange
retninger fortræffelige «La Répartition Métrique des Impots»
tilfulde godtgjort forbindelsen mellem de høie skatter og
befolkningens stagnation. Imidlertid vil det betale sig for
os seiv at underkaste det franske skattesystem en kritik.
Et blik paa Frankriges budget er ganske lærerigt. Den
vældige statshusholdning paa 3572 mill. fr. (budgettet for
1894) bestrider sine udgifter fra følgende indtægtskilder:
526
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
