Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
mange om alting». Hvad kan da de arbeidende klasser gjøre
andet end formindske tilbudet ved at indskrænke barneføds
lernes antal. Er det ikke alt i alt under saadanne bagvendte
forhold bedre at sætte ét barn i verden og bringe det frem
til forholdsvis taalelig velvære end at have hele reden fuld
og vide, at nåar børnene vokser til, vil de fleste ingen plads
kunne finde ved livets bord. Og yderligere vilde jo under
hold og opdragelse af en talrig børneflok lægge et saadant
beslag paa forældrenes knappe og haardt erhvervede indtæg
ter, at disse efter et liv i savn vilde have en alderdom i nød.
Dette er hovedgrunden til malthusianismen i Frankrige.
De overvældende høie og uretfærdige skatter belaster enhver
liden gjenstand med en saadan skattetyngde, at folk maa ind
skrænke sine forbrug, og denne indskrænkning medfører de
just beskrevne virkninger. Saaledes skal blot nævnes suk
kerskatten, der i hvert fald indtil konventionen var og vist
nok endnu er 140 pet af varens værdi. Følgen heraf var,
at medens et pund godt sukker i London kostede 15 øre,
kostede 1 pund siet gibsblandet sukker i Paris 45 øre. Der
for var forbruget i England ogsaa 52 pund, i Frankrige 14 pund
pr. individ. Men følgen heraf var igjen, at den for landbruge
ren saa betyd ningsfulde dyrkning af sukkerroer var indskræn
ket til et aldeles uforholdsmæssigt ringe areal i Frankrige.
Og som sukker saaledes alle andre levnetsmidler. Tol
den og den næsten endnu mere trykkende akcise bevirker
en kunstig fordyrelse af dem alle, følgelig dyrkes der langt
mindre vin og humle, korn og frugt, følgelig produceres
langt mindre kjød, smør, melk, eg, end ellers vilde være til
fældet, og bondens formindskede kjøbeevne virker igjen til
bage paa industrien i byerne. Tobaksmonopolet forhindrer
dyrkning af tobak, og seiv tændstikker er saaledes belastede
ved monopolet, at deres slethed og dyrhed næsten er bleven
til et ordsprog.
Men industrien kunde forøvrigt godt klare sig med de
den paaiagte skatter uden at behøve nogen tilbagevirkning
fra en formindsket kjøbeevne hos landbruget. Toldskatterne,
der i Frankrige hviler lige saa ulige og ulogisk paa indu
strien som i noget andet land, har maaske gavnet de enkelte
fabrikanter, men absolut ikke industrien som helhed, og
rundt om i Frankrige har den dræbt industrier i snesevis.
Man kan knapt nok gjennemblade et eneste af de 40 bind
530
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
