Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Yngvar Nielsen: I de danske skuespilleres dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I de danske skuespilleres dage.
aarhundrede, uden at medtage, hvad der af god, egte dansk
kunst til samme tid blomstrede paa norsk jordbund. Rigtig
nok kunde de omgivelser, under hvilke disse kunstnere op
traadte, ikke kaldes særdeles glimrende, hvis de skulde sam
men lignes med, hvad nutiden kræver og byder, og hvis de
skulde bedømmes efter dens krav. Men i de dage var man
tilfreds dermed. Fordringerne gi k ikke videre, end den øko
nomiske evne strak til, og saa var jo det teater, Kristiania
den gang havde faaet, teatret ved Bankpladsen, et meget stort
fremskridt mod sin forgjænger.
Christian Jørgensen var teatrets største navn, og
det med fuld ret. Han var tidlig kommen til Norge. Endnu
kun 19 aar gam mel havde han i 1831 taget ansættelse ved
det Strømbergske teater i Kristiania, og jeg har ofte hørt ham
fortælle om dettes sidste aar, da dets skuespillere, med hans
landsmand Sa a bye i spidsen,kjæmpede en haard økonomisk
kamp. Jeg har ogsaa hørt ham fortælle om teatrets brand
i 1833. Kun han og Giebelhausen var i min barndom til
bage af de skuespillere, som havde oplevet denne begivenhed.
At høre Jørgensen fortælle om brandaftenen havde ellers en
særlig tillokkelse, da det var i Maltheby, netop paa det samme
sted, hvor det tarvelige, gamle Thalias tempel havde staaet,
det, hvorom nu kun Teatergadens navn minder.
Siden havde Christian Jørgensen spillet i det dramatiske
selskabs teater, og han havde derefter fra 1835 knyttet sin
skjæbne til det nye Kristiania teater, der skjød op ved Bank
pladsen som den fugl Phønixaf. det gamles askesmuler. Der
stod han siden i 28 aar som den nok misundte, ikke altid
elskede, men derfor ligefuldt uantastede og beundrede første
kunstner. Han eiede det store talent; han havde gjennem
gaaet en fortræffelig skole, og han arbeidede stadig med sin
egen udvikling. Forholdene ved teatret var rigtignok smaa.
Men dels gjennem stipendier, dels gjennem egen sparsomhed
fandt Jørgensen regelmæssig anledning til at holde sig
i nær berøring med det bedste af, hvad samtidens kunst
havde at byde.
Om han kom til Paris, erindrer jeg ikke bestemt; men
jeg tror dog, hon ogsaa havde seet den tids første franske
kunstnere. Til Wien maa han derimod være kommen, og
der, i Burgteotret, havde han modtaget sterke indtryk. Naar
han senere i begeistrede ord talte om den store kunst, han
539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
