Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Yngvar Nielsen: I de danske skuespilleres dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I de danske skuespilleres dage.
Hvor meget han end gjennem stadige besøg i det fædre
land, der for ham havde den sterkeste tiltrækning, mente at
kunne bevare baandet med dets store kunst og følge med i
samme sceniske udvikling saa var dog ikke det muligt.
Han var bunden af de forhold, hvorunder han levede, og han
var tvungen til at holde fast ved det gamle og blive dette tro.
Jeg har aldrig seet dr. Ryge. Men det er neppe uret i Jør
gensens pathos at se en gjenklang af eller snarere noget mere,
et intelligent slegtskab med dennes kunst.
Jørgensen havde forøvrigt et saagodtsom übegrænset
talent og kunde bevæge sig paa høist forskjellige feiter. Denne
evne kom vel med, og han fik sig saaledes noget nær anvist
et übegrænset repertoire. Den muntre gavtyv og den værdige
fader, den stolte herremand og den beskedne tjener, alt
sammen var det roller, som laa for ham, og om han end
ikke overalt kunde være lige fuldendt, saa var det dog neppe
muligt at paavise en rolle, som han havde ødelagt. En af
hans bedste og finest anlagte roller var Ole i «Abekatten».
I den glimrede han, og dog fandt han der senere maaske
sin overmand i Johannes Brun.
Jørgensens Hustru, madame Jørgensen, som hun med de
øvrige skuespillerinder den gang kaldtes, var ogsaa dansk.
Hun spillede dygtig, med en betydelig rutine og var ogsaa
en af dem, som ikke kunde skjæmme nogen rolle ud. Hun
var endnu vakker, og hun forstod at klæde sig. Hendes
frisure med de mange krøller var den gang elegant, men
vilde neppe nu vinde bifald. Hun var en søster af danseren
Ga de ved det kongelige teater i Kjøbenhavn. I grunden var
ogsaa dansekunsten hendes ideal, og jeg har hende mistænkt for
seiv at have havt en utilfredsstillet ærgjerrighed i den retning.
For balletten sværmede hun og havde kanske sine lykkeligste
øieblikke, nåar hun kom til Kjøbenhavn og gjensaa danser
indernes lette sylfidespring.
Som teatrets anden bærende mandlige kraft ved Jørgen
sens side stod Wilhelm Wiehe. Han var en dattersøn
af den store skuespiller Michael Rosing, der fra Røros
var kommen til Kjøbenhavn og siden havde brudt nye veie
i kunsten. Wiehe havde der taget meget i arv, ikke mindst
den rene diktion. Han var fremfor alt elskeren, alle damers
yndling, og derhos regnedes han som uforlignelig i lord
William Russell iA. Munchs drama af samme navn. Wiehe
541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
