Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Rutenerne og deres nationale kamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
million. Af andre merkes ester 7 og svensker (i Finland)
omkring 3 hundretusener. Tællingerne er ikke og kan ikke
være nøiagtige. Den officielle tælling tager sterkest hensyn
til religiøs bekjendelse. Men billedet er rigtigt. Man har
for Rusland Rettichs udmerkede folkekart (1878) og Dackkofs
berømte etnografiske museum i Moskou.
Moskoviterne eller storrusserne, rigets talrigste folk, som
med haardhændt magt tynger over de andre nationer, maa
trods alt übetinget regnes til den slaviske folkestam me. Der
er forskere og forfattere, som fremdeles gjør gjældende, at
de er saa blandede med finner, mongoler og tartarer, at man
snarest bør henføre dem til den gule race. Russerne har
fra egnene ved Dnjeprs og Dynas øvre løb, hvor vandskillet
maa søges mellem elvene til Østersjøen og til det sorte hav,
trængt mod øst ind i Volgas og Okas distrikt, drivende de
finske stammer foran sig eller stængende dem inde i smaa
enklaver, som de efterhaanden har opsuget. Derved har
russerne faaet et finsk-mongolsk præg i flere retn inger. Fra
det 13de til det 16de aarhundrede kom folket under tartarer
nes (mongolernes) herredømme. Ligesom de finske folk har
givet dem mange træk i deres udseende, saaledes har rus
serne modtaget præg i sin karakter fra tartarerne. Men
ligesom de beholdt sit slaviske sprog, saaledes vil man ogsaa
i deres udseende og deres aandelige egenskaber gjenkjende
den slaviske grundtype. Opøvet i taalmod, disciplin, udhol
denhed og kraftudfoldelse under det lange og strenge tartar
herredømme fremstod da moskoviterne eller russerne som
et verdensfolk, der i det 17de og 18de aarhundrede samlede
de slaviske, finske og andre stammer paa den uhyre slette
mellem Sortehavet og Hvidehavet under sit vælde.
Men deres brødre rutenerne deltog ikke i udflytningen
østover. De blev i hjemlandet Ukrojne ved Dnjepr og Don
med hovedstaden Kijev (polsk: Kijow, rutenisk: Kyjiw). Her
havde de ved aar 1000 grundet en kristen kulturstat paa
begge sider af Dnjeprfloden (rutenisk: Dnipro) østover til
Don og Kubanj og vestover til Theiss og Donaumundingerne;
mod syd og nord rak den til Sortehavet og Østersjøen. Den
reiste sig paa tomterne efter khasarernes og avarernes op
løste riger. Aar 1240 kom ogsaa den under mongolerne, uden at
dog statsorganisationen blev opløst. Da var det, der dannede
sig de berømte ruteniske krigerorganisationer, som efter sin
556
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
