Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Rutenerne og deres nationale kamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af overcensuren;
J. Løvland.
vitisk administration. Med et pennestrøg udslettede man
et helt land af verdenskartet og et folk af historien, saa
baade Ukrajne og rutenerne i Rusland er glemt i Vest
europa.
Efter den politiske tilintetgjørelse følger tilbagegang i
kultur og forsøgene paa national tilintetgjørelse. Allerede
tsar Peter «behagede allernaadigst» i ukas af 1720 at forbyde
trykning af andre end kirkelige bøger efter den russiske
tekst i Ukrajnes byer. De ruteniske skoler blev nedlagte
eller moskovitiserede. I folkeskolerne lærer børnene sine
bøger paa, hvad vi kalder russisk; men skal de forståa no
get, rnaa lærerne forklare det paa rutenisk. Saaledes lyder
nu det russiske sprog overalt, benyttes i kirkerne, skolerne,
ved retsforhandlinger, i armeen og i «de høiere kredse». Det
ruteniske lever som folkesprog og i en litteratur, som er for
fulgt og forbudt i hjemlandet og kun faar lov at dyrkes af
landmænd i Galitsien og Ungarn.
I de første aar af Alexander ll’s regjering blev forbudet
mod sproget anvendt med lempe. Landflygtige forfattere
vendte hjem og den ruteniske litteratur levede opigjen. Men
allerede 1863 begyndte forfølgelserne paany. Forfattere blev
forviste og bøger forbudte. Der var udarbeidet en oversæt
telse af evangelierne, som blev godkjendt af videnskabs
akademiet. Derfrå gik den til den hellige synode, videre til
indreministeren, til politichefen, generalguvernøren i Kijev,
metropoliten og biskopen. Generalguvernøren fandt, at over
sættelsen «kunde være skadelig for staten», metropoliten saa
deri «en profanation af den hellige aabenbaring», politichefen
Dolgorukij mente, at den var «en radikal fornegtelse af be
stræbelserne for at russificere de ruteniske lande», og indre
ministeren ansaa den for «en fare for tsarrigets bestaaen».
Den blev altsaa forbudt. Abc’er, lærebøger i matematik,
naturfag o. s. v. blev brændte. Disse forføininger blev ende
lig sat i system for snart 30 aar siden.
Under 30te mai udfærdigedes allernaadigst en ukas, der:
1. forbyder indførsel fra udlandet af ruteniske trykskrifter;
2. trykning og salg af saadanne skrifter, undtagen a. hi-
storiske dokumenter i originalens retskrivning og b.
skjøn litterære verker med russisk retskrivning, alt paa
betingelse af, at haandskriftet først er prøvet og godkjendt
558
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
