- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
576

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andr. M. Hansen.
ved et mindre antal bedre beskyttet yngel. En saadan fuld
kommen beskyttelse skaffes regelmæssig kun ved «egteskab».
Hos fuglene fører deres udvikling af eg, som kræver
udrugning og følgende ofte meget lang madning af ungerne,
regelmæssig til, at begge forældre den hele tid arbeider
sammen i det smukkeste engifte. Enkelte, som f. eks.
duerne, fortsætter sit egteskab gjerne for livet. Hos mange
fugle gjøres der kur i lange baner, før den skjønne gjør sit
valg, hos duerne kan det hænde, at man forgjæves søger at
faa istand et parti, hunnen vil ikke. I andre tilfælde
kan hunnen blive bedaaret af en fremmed, egteskabs
brud, skilsmisse og nyt gifte. Ikke sjelden tinder man
hos fugle troskab til døden, den ene egtefælle overlever
ikke længe den anden. Det er kun hos enkelte arter, særlig
hønsefugle, at man har mangegifte, skjønt hunnerne ogsaa
her ofte søger at vise troskab. Naar gjæs og ænder ogsaa
hylder mangegiftet, har de først lært det efter at være komne
til menneskets hus, som vilde lever de i engifte. Der synes
kun hos en fugleart i frihed at herske fri kjærlighed med flere
hanner, polyandri hos gjøken. Men her har da den fri
gjorte hun heller ikke taalmodighed til noget saa kjedeligt
som at sørge for sine egne unger.
Hos de høieststaaende dyr, pattedyrene, synes egte
skabsforholdene mindre regelmæssige end hos fuglene. En
opadstigende udvikling er dog tydelig. Fuldstændig løse for
hold synes ogsaa her kun at findes hos husdyr. Hunden
synes som vild at leve parvis, som den australske dingo
ligedan som de nærmeste slegtninge ulv, ræv og schakal.
Seiv grisen er fra at hylde et strengt engifte og være en om
hyggelig fader i sin oprindelige tilstand blevet ligesaa løs
som nogen bohéme i tæmmet. Det almindeligste forhold
blandt pattedyrene er monogamiet. Men de laverestaaende,
som gnavere, kjødædere af lavere type som bjørnen og ogsaa
hos halvaber og abekatter gjælder vistnok forbindelsen kun
for parringstiden.
I sammenligning hermed synes det normale flergifte at
repræsentere et fremskridt. Gjennemgaaende viser disse en
større intelligens, høiere sociale instinkter, saaledes hos hesten
og elefanten, seiv ko og elg. Da flerkoneriet beror paa, at
de sterkere han ner fordriver de svagere efter voldsomme kampe,
er det forstaaeligt, at denne egteskabsordning maa give kraf-
576

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free