Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
frit fællesgifte, som foreligger i litteraturen, hvorledes er det
med de mange social surviuals, som maa forklares som
mærker paa en oprindelig saadan promisk ordning.
Det er væsentlig E. Westermarcks History of hu
man marriage (London 1891, 3dje udg. 1901), som har æren af at
have undergravet de fleste støtter for den gamle lære.
Hvad nu for det første klassikernes beretninger om mas
sageter, auser, garamantier og liburner og galactophagi, som
havde kvinderne fælles, angaar, saa findes disse sammen med
saa mange utvilsomme reiseskrøner, at man ikke kan lægge
nogen vegt paa dem. Og nåar enkeJte moderne reisende har
fortalt dette om buskmænd og andamanerne, er dette bevist
ikke at være rigtigt ved senere nøiere undersøgelser. I mange
andre tilfælde beror det paa feil opfatning af ord eller skikke,
eller det er først, efteråt de gamle faste sociale regler er ble
vet brudt ved sammenstødet med den hvide mand, at skran
kerne er faldne i hvert fald ligeoverfor denne.
Der findes i enkelte tilfælde kjøhslig frihed blandt ung
dommen før egteskabet; et forhold, som dog stadig følges af
bestemt monogami inden egteskabet. Heller ikke den ikke
sjeldne skik at laane en fremmed sin kone, kan betragtes
som nogen levning efter promiskuiteten, den maa betragtes
som et ganske vist noget vidt drevet gjestevenskab, et for
hold, som ikke udelukker monogamiet ellers. Man har til
fælde, hvor skrankeløsheden mellem kjønnene udgjør led af
religiøse ceremonier, ved bestemte festligheder o. s. v. Ofte
er dette imidlertid hos folkeslag langt udover et primitivt
stadium, som hos de gamle babylonier.
Netop hos de saa lavt staaende australier findes meget
indviklede egteskabsregler, som lidet svarer til en løs pro
miskuitet. Stammerne er ofte delt i to grupper, hvis med
lemmer ikke kan gifte sig indbyrdes. Der kan herske enten
matriarkat eller patriarkat det er i hvert fald kun de, der
ikke har samme navn, som kan gifte sig. Dette blev oprin
deligforklaret som «gruppe-egteskab», idet man efter den fæl
les benævnelse paa alle kvinder af samme aldersklasse i hver
gruppe antog, at de var fælles for alle mænd i den anden.
Naar dette faktisk ikke var saa, forklarte man det saa, at det
var, fordi det oprindelige gruppe-egteskab allerede var under
omdannelse. 1 virkeligheden ligger det dog nærmere at se
det i forbindelse med de forskjellige maader, hvorpaa der
almindelig søges undgaaet indavl inden familierne.
578
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
