Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander von Matlekovits: Nutidens handelspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidens handelspolitik.
at afvendé de skadelige virkninger af saadanne økonomiske
företeelser.
Italien, som siden sin politiske enhed førte fri
handelspolitik, har især af hensyn til statskassens daarlige
stilling ikke villet overlade sin økonomi til uindskrænket
konkurrence fra udlandets side.
Da de handelstraktater, som bandt landet, skulde fornyes,
opnævnte det en talrig undersøgelseskommission, som nøie
har studeret de enkelte provinsers økonomiske stilling, og for
hvilken de næringsdrivendes ønsker er blevet forelagt; paa
grundlag af de saaledes erhvervede oplysninger har den bygget
den fremtidige handelspolitik. De slutninger, hvortil denne
kommission kom, gik ud paa opgivelse af frihandel og fast
sættelse af nøie afveiede beskyttelsessatser. Handelstrakta
terne blev opsagt og til grund for de underhandlinger, som
førtes om förnyelse af disse traktater, lagdes et sterkt pro
tektionistisk tarifforslag.
Østerrig-Ungarn fulgte det af Italien givne eksempel;
frihandelen havde naaet sit kulminationspunkt ved afslut
telsen af handelstraktaterne med Tyskland, Frankrige, Italien
og England og især ved den engelske tillægskonvention af
1869. De protektionistiske tendenser gjorde sig allerede gjæl
dende under det østerrigske deputeretkammers behandling
af denne konvention; ikke destomindre blev konventionen
vedtagen, men ministeriet maatte høitidelig erklære, at for
fremtiden den nationale industris interesser ikke ved nye
loldnedslag skulde blive udsat for fremmed konkurrence.
Fra dette øieblik af raader ialfald i de østerrigske lande
en stadig tendens henimod en mere virksom toldbeskyttelse.
Denne retning mødte endnu i et vist tidsrum mod
stand fra det ungarske parlament og regjering, begge af
gjorte frihandlere. Men da henimod slutningen af juni 1875
Italien havde opsagt den handelstraktat, som bandt det til
Østerrig-Ungarn, i den hensigt at fastsætte meget høiere
toldafgifter, og da den engelske tillægskonvention nærmede
sig sit udløb, kunde Ungarn ikke længer modstaa de øster
rigske industridrivendes protektionistiske fordringer. En
autonom toldtarif med moderate beskyttelsessatser blev lagt
til grundlag for handelstraktaterne.
Det var under saadanne forhold paa alle kanter om
ringet af protektionistiske tendenser —, at Bismarck begyndte
605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
