Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander von Matlekovits: Nutidens handelspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidens handelspolitik.
spærrede, saa ialfald sterkt indskrænkede. Den løb tillige
fare for, at nye byrder skulde kunne foranledige nye tab.
Efter Bismarcks tilbagetræden hævede der sig kraftige
stemmer for opgivelse af den autonome toldpolitik; man
indsaa, ,at den autonome fastsættelse af toldafgifter ikke
kunde være fordelagtig for Tyskland, hvis dette system blev
internationalt gjældende; man erkjendte ogsaa, at man ikke
ale ne kunde folge en autonom toldpolitik, og at andre ländes
toldautonomi indvirkede skadelig paa tyske interesser. Paa
denne maade svækkedes langsomt modstanden mod handels
traktaterne og fremkaldte Caprivis handelspolitik.
Februar 1892 nærmede sig, og ved dette tidspunkt maatte
handelstraktaterne blive endnu snevrere begrænsede, medens
derimod principet om toldautonomi saa sig end yderligere
styrket. De vigtigste tariftraktater, som bandt Frankrige,
sattes paa denne tid ud af kraft; de blev erstattede af en
dobbelttarif.
Tyskland tabte derved fordelen af de tarifreduktioner,
som i medfør af mestbegunstigelsesklausulen hidtil var blevet
det indrømmet af Frankrige og af de lande, som ved over
enskomster var bundet til Frankrige.
Antallet af de lande, som havde sluttet sig til principet
om toldautonomi, var følgelig forøget, medens eksportindu
strien saa sine markeder formindsket.
Disse omstændigheder lettede overgangen til traktat
politiken.
Caprivi indsaa, at en stor industriel stat som Tyskland
ikke kunde være afhængig af fremmede ländes toldkapriser;
han indsaa, at den tyske handel og industri for sin frem
gang krævede visse betingelser for stabilitet, der blot kunde
sikres dem ved tariftraktater.
I overensstemmelse dermed indviede Tyskland i förening
med Østerrig-Ungarn i 1890 en handelspolitik, hvis hensigt
var at afslutte en samling af tåriftraktater med et saa stort
antal stater som muligt.
Efter lange underhandlinger blev traktater undertegnet
med Østerrig-Ungarn, Italien, Schweiz, Belgien, derefter med
Serbien og endelig i 1894 med Rusland (en række tarif
traktater af mindre betydning eller sikrende mestbegunsti
gelsesbehandling sluttede sig til disse overenskomster).
Det karakteristiske ved alle disse konventioner ligger
607
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
