Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Et opgjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Thiis.
bedst sammen med Munthes dekorationer. Men ogsaa fordi
hans tegninger har rigest og dybest stemning blandt bogens
fortællende billeder. At de kan have formsvagheder i det
smaa hist og her, som Werenskiolds tegninger ikke har,
lægger jeg liden vegt paa. Aubert synes at falde i staver af
forbauselse over, at jeg giver Egedius fortrinet. Men han
bør lære sig til at forståa, at der kan gjøres merkelige ting
ogsaa udenfor Lysaker. At Werenskiold skulde have paa
virket Egedius stilistisk sterkere end Munthe, benegter
jeg. Forøvrigt var Egedius en sterk og selvstændig nok be
gavelse til at finde vei uden dem begge. Af gammel bog
kunst har han aabenbart lært at udtrykke sig fyndigt og
dekorativt.
«Det er ikke en ganske ligegyldig sag, at vore største
mænd misopfattes», revser Aubert. Heller ikke, at alt, som
kommer fra «vore største mænd», holdes for jevngodt, som
skik og brug er i Auberts kritiske «skole». Seiv vore «største
mænd» faar lære sig til at opfatte aaben kritik anderledes
end som personlige «fornærmelser».
Til slutning et ord om Auberts appel til Skovgaard.
Jeg havde længe været vidende om, at Aubert var gaaetuden
rigs efter en autoritet, som han kunde trumfe mig med i
«Snorre»-spørgsmaalet. Skovgaard skrev det seiv til mig, at
han uden at have læst min bog paa Auberts opfordring
havde afgivet en [udtalelse til gunst for Werenskiold. Rig
tignok tilføier han, at han efter læsningen af mit «veltalende
indlæg har maaske ændret sin opfattelse en kende til gunst
for Munthe», og han indrømmer, at bogen burde være illu
streret af en kunstner. Brevet slutter saa: «Det er muligt,
det er maaske meget mere end muligt, at Munthe har villet
noget meget rigtigere med hensyn til at illustrere «Snorre»,
end hvad Werenskiold og de andre deltagere har villet, men
det förekommer mig, at det, Werenskiold har villet, er lyk
kedes ham fuldkomnere, end det er lykkedes Munthe at faa
udtrykt, formet sin villen. Men det er ogsaa et kjæmpeverk,
han har villet.»
Jeg maa tilstaa, at jeg blev høilig forbauset over det
skridt, Aubert havde taget ved sin henvendelse til Skovgaard,
og især ved at se dennes brev offentliggjort. Men nåar det
er skeet, har ogsaa jeg pligt til at meddele de modifikationer,
som brevet til mig indeholder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
