Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Alexander og Leonarda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALEXANDER OG LEONARDA.
Der var derhjemme en havstrøm som hedte Glimma. Og
der var i sin tid en tatergut som hedte Alexander.
Denne Alexander havde jeg engong en samtale med paa
Akershus fæstning hvor han sad indespærret for vold. Nu
læser jeg i blodene at den farlige misgærningsmand er død;
celleluften har slaat ham ihjel. Mig fortolle han at han
engang havde ombragt en pige Men idog tænker jeg
formeget paa hans fortælling og begynder i min uorden midt
i. Lad mig begynde med begyndelsen.
Der er store og smaa fiskere i Nordland. Og storfiske
ren er en mægtig mand med sildnot og brygge og fuld
madbod. Han klæder sig i overdrevent store og tykke klæ
der for ot synes før, hvad der er tegn paa at han hor road
til at spise godt. Han staar aldrig til rest med betalingen
til præst eller øvrighed; til jul tar han et helt anker brænde
vin hjem. Man kan straks se, naar en storfisker bor et
sted, han bordklæder sine huse og moler dem røde med
hvide vinduer og døre. Og hans sønner og døtre er kjende
lige paa mange dyre ting naar de møder op ved kirke.
I storfiskeren Jens Olais baadstø landed en dag et stort
taterfølge. Det var tidligt om vaaren. Taterne kom i deres
egen store husband og var under anførsel af gamle Alexan
der «Splint», en kæmpe paa sine tre alen. Der kom en
vakker mand paa nogle og tyve aar fra baaden op til Jens
Olais hus paa tiggeri. Det var unge Alexander. Dette var
i min barndom. Vi børn kendte Alexander igen, han havde
legt med os da han var yngre og tusket med os med blanke
knapper og metalstykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
