Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Alexander og Leonarda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han passed ogsaa snedkeren op da han skulde hjem.
Dagene gik.
Unge Alexander sa til Leonarda:
Knut Hamsun.
ydmyge. Tateren er hjælpeløs uden vaaben, men med sin
kniv i haanden er han dristig og dum indtil mord.
Ude i ugen kom snedkeren Konrad til storfiskerens hus
med kisten. Og den var sinket og limet sammen med den
største flid og laasen var ny og kunstfærdig. Men det viste
sig at da Leonarda vilde ta sin nye kiste i brug var alle
hendes tabte sager komne tilrette. De laa saa fredeligt i den
gamle kiste som om de aldrig havde været borte.
Nej det har jeg ikke, svarte han atter og løj vel igen
skønt det ikke nytted ham noget.
Snedker Konrad dvæled længe i Leonardas hjem, og hun
kogte kaffe til ham og beværted ham. Men forinden havde
tateren set sit snit til at si tvi! og spytte i kedlen.
De to mænd maalte hinanden atter og Alexander havde
kniv paa sig.
Det nytter dig ikke, tater, sa Konrad. Hun gav mig
sit ord idag.
Da blussed Alexander op som ild og han drog kniven.
Men snedkeren sprang i baaden og stødte ifra, og da han var
trygt og velbjærget nogle favne borte skreg han mod land at
han vilde mælde omstrejferen til øvrigheden.
Gamle Alexander «Splint» vendte tilbage med sin baad
og vikle ta sønnen ombord igen; men unge Alexander und
slog sig og forlangte at faa tjene sin fæstetid ud. Og han havde
vel forespejlet faderen at han endnu vilde stjæle meget
paa gaarden, for taterbaaden för bort uden at den unge
fulgte med.
Svalerne er komne. Er det ikke paa tide at du gaar
med mig ned paa bryggen og sætter mig til at tætle tønder
og stampe til sommerfisket?
Hun vidste nok ikke endnu hvem hun havde at gøre
med, hun tog sin spodskeste mine paa og svarte:
Men den spodske mine var vel ikke saa alvorligt ment
og hans tvetydige ord mishaged hende ikke saa meget som
før. Hun saa at hans kærlighed blev hedere for hver dag.
Det tør jeg godt.
Det har du igen gjort, sa Leonarda til tateren.
Dette var det første møde.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
