Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Pangermanisme — egte og uegte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pangermanisme egte og uegte.
Thi der er to slags pangermanisme. Der er den, for
hvilken Bjørnson kjæmper, den som gaar ud paa ved en
fredelig sammenslutning af alle de til det store teutonske
sprogsamfund hørende folkeslag at skabe de bedst mulige
betingelser for en fredelig udvikling af jordens dygtigste og
mest energiske race. Og der er den, der af en tilfældig agglo
meration af heterogene smaastater har skabt det mægtige
tyske keiserrige, bygget det op af jern og blod og er rede til ved
jern og blod at udvide det mod syd og nord, mod øst og
vest. Den første slags pangermanisme taler for sig seiv.
Enhver, der har forstaaet, at frihed og fred er de absolut
uundværlige betingelser for fremskridt, vil gladelig stille sig
under dens banner, om end haabet om dens realisation kan
synes fjernt. Men den anden slags - jern og blod-panger
manismen vil sikkert sidst af alle passe en frihedselskende
nordmand.
Do Fredrik II for næsten halvandet hundrede aar siden
var sjælen i Polens deling, forudsaa han kun lidet, hvad
følger det vilde have for hans land. Hvis han istedetfor at
sønderlemme Polen havde brugt sin indflydelse til at refor
mere dets forfatning og saaledes skabe et sterkt og enigt
folk, vilde dette have været en stødpude mel lem Europa og
moskoviten, maaske endogsaa have været istand til at trænge
russerne tilbage helt til Sibiriens grænse. Istedet fik Rus
land største delen af Polen, og fra den dog skriver sig
dets gletscheragtige frerntrængen i Europa som i Asien, fra
den dag sprang Rusland ud, ikke som en europæisk stor
magt, men som en verdensmagt. Samtidig har i vest den
store angelsaksiske race dan net et andet verdensrige, for tiden,
men neppe for bestandig, skilt i to. Begge disse verdens
riger, det slaviske og det angelsaksiske, har saa vældige are
aler, at de hver kan underholde en befolkning talrig som hele
verdens. Og Tyskland med sit forholdsvis ringe fladeindhold
kan ikke haabe at holde skridt med disse kjæmper, men
maa i tidernes løb nødvendigvis blive knust imellem dem,
hvis udviklingen skulde vedblive at løbe i det hidtil fulgte
2 Samtiden. 1905.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
