Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Pangermanisme — egte og uegte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pangermanisme egte og uegte.
efterspørgselen efter industriprodukter maatte synke og efter
spørgselen efter levnetsmidler stige med hver mand, der fra
landarbeider gik over til at blive fabrikarbeider. Og samtidig
maatte selvfølgelig tilbudet af levnetsmidler forholdsvis for
mindskes. Derfor maatte næringsmidler indføres fra udlan
det og fabrikvarerne søges afsatte i udlandet, og derfor kan
den kunstig opelskede, toldbeskyttede tyske industri langt
fra beskjæftige alle sine arbeidere.
Vi møder saaledes ogsaa i Tyskland den økonomiske
urimelighed, at trods landet ligefrem lider under sin uhyre
overproduktion, har det ikke destomindre en ganske betyde
lig «overskudsbefolkning». Men da adgangen til jorden ved
uheldige landlove er lukket for denne overskudsbefolkning,
er der intet andet for alle disse mennesker at gjøre end i
udlandet i Amerika og de engelske kolonier at søge
det brød, der er negtet dem i deres fædreland. Og med den
for germanerne særegne lethed opgiver de hurtig sine race
eiendommeligheder, assimileres næsten øieblikkelig og er
saaledes tabt for fædrelandet. Under disse omstændigheder
er da opstaaet ønsket om erhvervelse af nye landstrækninger,
hvortil «overskudsbefolkningen» kan udvandre uden at tabe
sin nationalitet, og hvor den kan producere de raastoffe og
de næringsmidler, hvortil moderlandet trænger.
Alle disse forhold trangen til nye markeder for indu
strien, trangen til nyt land for udvandrerne og trangen til
raastoffe og fødemidler har skabt den aggressive panger
manisme, den der istedetfor at søge at gjenoprette det øko
nomiske ligevegtsforhold indenfor landet seiv haaber at kunne
opnaa økonomisk uafhængighed ved at støtte sig til nye er
hvervede landstrækninger i alle verdensdele.
Lad os da nndersøge, hvad Norge og Sverige vilde gaa
ind til ved el forbund med Tyskland.
Søndenfor Tyskland breder Østerrig-Ungarn sine ud
strakte, svagt befolkede lande. Det er jo vel bekjendt, at
pangermanismens allermindste fordring i den gamle keiser
Franz Josephs arvedelingsbo vil blive paa de tysktalende dele
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
