Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kjøbenhavnerbreve - Statsfinanser. En finansminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
øvrige statsaktiver indbringer i Danmark tilsammen henimod
10 millioner kr., i Norge ca. 4,6 millioner kr. Skat paa ind
tægt og eiendom samt stempelafgifter indbringer den danske
statskasse tilsammen ca. 18 millioner kr., den norske alene
6,4 millioner kr. Tilsammen er der i dét nu forløbne bud
getaar indgaaet i den danske statskasse 18 millioner kr. mere
end i den norske. Og da Danmarks statsgjæld er noget
mindre end den norske, slipper Danmark i afdrag og renter
med at betale ca. 10 millioner kr., medens Norge maa betale ca.
12 millioner kr. Man kan saaledes sige, at den danske stats
kasse nu for aaret er 20 millioner kr. heldigere stillet end
den norske.
Og dog er borgerne i Danmark langt mindre følbart
tynget af sine skatter end i Norge, idet bæreevnen her er
saa langt større. Saaledes indbringer her den direkte ind
tægtsskat til staten med en procentsats fra 1,3 og op til 2,5
ialt 8,65 millioner kr., medens i Norge 2,5 % op til 5 % skat
ikke er istand til at indbringe mere end 5,12 millioner kr.
Og medens der i Norge er en indførsel af under 300
millioner kr., der maa bære de 35 millioner kr.s told, er der
i Danmark en indførsel af ca. 500 millioner kr, der bærer
det samme toldbeløb, det vil sige, at medens vi i Norge har
en gjennemsnitlig toldbeskatning af ca. 12% af vårens værdi,
slipper Danmark med ca. 7 %.
Den norske toldtarifs historie i de sidste 30 aar har jo
ogsaa været en temmelig uafbrudt beretning om nye og for-i
høiede paalæg. Og vi har jo i Norge været vant til, at fabri
kanter og grossister istedetfor statskassen altid har
taget det første aars gevinst af enhver toldforhøielse. Da jeg
ikke kan indse andet,’ end at regjering og storting nu foran
de nye paalæg kunde og burde med et par pennestrøg have
rettet paa dette, spurgte jeg chefen for det danske toldvæsen,
hvorledes Danmark her havde garderet sig. Men han kunde
alene svare, at for Danmark havde spørgsmaalet ikke havt
nogen interesse. Thi Danmark har i de sidste 40 aar ikke
rørt ved sine toldsatser.
Det danske statsregnskab 1903—04 byder paa overraskel
ser til alt held for Danmark i ganske modsat retning af
det norske. Det var beregnet at skulle give et underskud paa
omtrent 5 millioner kr., der da vilde være taget af statslaane
midler med al ret, da der samtidig er medgaaet ca. 9,5 milli->
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
