Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Rigsakten som traktat - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RIGSAKTEN SOM TRAKTAT.
Paa det overordentlige storting i 1814 blev der efter for
handling med svenske mænd (de svenske kommissærer)
indtaget i grundloven dels bestemt formulerede forslag til
unionsvilkaar, dels givet anvisning paa at ordne visse punkter
ved overenskomst i form af lov.
Tanken var den gang paa svensk side, og ogsaa paa norsk,
at den svenske regjeringsform skulde undergaa saadanne for
andringer, som var nødvendige af hensyn til de foreslaaede
unionsvilkaar, og at saaledes Sveriges akcept skulde ansees
endelig afgivet ved disse forandringers vedtagelse; og denne
omstændighed havde tildels en meget uheldig (delvis maaske
ogsaa en heldig) indflydelse paa den form, som forslagene
til unionsvilkaar fik.
Imidlertid foretrak man i Sverige at optage unionsvil
kaarene i et særskilt dokument. Herpaa gik stortinget ind,
og dette dokument blev da rigsakten.
Det er i flere henseender af interesse at holde sig disse
elementære sandheder for øie. Her skal i forbigaaende be
merkes, at ikke alle forslag til unionsvilkaar, som var ind
taget i den norske grundlov, blev optaget i rigsakten. Saa
ledes ikke bestemmelsen i § 111, 2 om, at orlogsflaget skulde
blive et unionsflag. Da det kom til stykket, vilde ikke sven
skerne gaa ind paa at have et fælles orlogsflag. Og siden
§ 111, 2 ikke kan have nogen betydning efter en eventuel
opløsning af unionen, saa faldt denne bestemmelse bort, og
det endelig, straks det var afgjort, at den ikke blev akcep-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
