Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Rigsakten som traktat - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Gjelsvik.
For at undgaa den slags übehagelige konsekvenser maa
svenskerne bygge op sin unionelle ret paa kielertraktaten
som grundvold. Og det er et tilfælde, som ligner en tanke,
at det var først efter 1885, at denne teori fik rigtig vind i
seilene i Sverige og nu er blevet eneraadende der.
Forlader vi den Alinske lære og holder os til rigsakten
som unionens retsgrundlag, saa maa vi med hensyn til kon
sulatspørgsraaalet ræsonnere saa : Da rigsakten ikke med
en stavelse nævner eller antyder, at Norge har opgivet retten
til egne konsuler eller at det skal have konsulatvæsen sam
men med Sverige, saa er det klart, at Norge har ret til eget
konsulatvæsen; hvad nu alle ogsaa er enige om her til lands.
Men har Norge først denne ret, saa siger det sig seiv, at
eget konsulatvæsen kan oprettes ved kongelig norsk resolu
tion eller ved norsk lov. Det samme vil da ogsaa gjælde for
særskilt udenrigsstyre.
Spørger vi videre, hvorledes der skal forholdes med kon
gens navneziffer, saa ser vi, at rigsakten ikke indeholder
noget derom. Men da er det efter folkerettens fortolknings
regler givet, at han som norsk konge maa have det navne
ziffer, som høver i den norske kongerække. Den første konge,
vi havde sammen med Sverige, skulde saaledes have været
Karl den 2den. Karl Johan skulde være Karl den 3dje, og
den sidste Karl skulde have været Karl den 4de. Men allige
vel kaldte disse konger sig Karl den 13de, 14de og 15de, ogsaa
i sin egenskab af norske konger; altsaa imod al lov og ret.
Da Jakob den 6te af Skotland blev konge i England, blev
han i England kaldt Jakob den første (James the ftrst). I
Østerrige og Ungarn har keiseren af Østerrige et andet navne
ziffer end kongen af Ungarn. Og naar dette lader sig gjøre
uden praktisk ulempe i disse forholdsvis store lande, kunde
det vel gaa an hos os ogsaa, uden skade.
I denne sammenhæng kan vi ogsaa berøre, i hvilken
rækkefølge Norges og Sveriges navne skal komme i det mel
lemfolkelige samkvem, f. eks. i hvilken rækkefølge udsen
dinger fra Norge og Sverige paa samfolkelige møder skal
underskrive protokollen.
Det er her mellemfolkelig skik og brug, at alle selvstæn
dige riger underskriver i alfabetisk orden efter rigernes navne
paa fransk.
Saaledes kommer Tyskland (Allemagne) først og saa de
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
