Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Rusland i revolte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huslaud i revolte.
deres lejr. Vel ved de, at arbeiderne er godmodige og tilmed
skilt fra hinanden ved de store afstande mellem de indu
strielle dele af landet. Og vel ved de, at bønderne ikke
alene er apatiske og uvidende, men ogsaa fulde at overtro og
af slavisk respekt for autoriteten. Alt dette er jo kun deres
eget vel overveiede verk. Gjennem lange aar har de gjort
alt, hvad de formaaede, for at forhindre kundskabers udbre
delse blandt bønderne, og de rent ud fænomenalt usle løn
ninger, de gav skolelærerne, var grunden til, at saa mange
embeder stod ledige. Men saa kom der en streg i regnin
gen; «populister» - unge begeistrede folkevenner —fandtes
villige til at paatage sig det hundeliv, som er en russisk
skolelærers lod, og der fandtes frisindede /emstwoer, som
turde ansætte dem. Og landsbylæger, meieribestyrere og
lignende bidrog ogsaa sit til at fremme oplysningen blandt
bønderne og udbrede frisindede ideer. Til slut havde disse
wiihlere virkelig drevet det saa vidt, at der seiv paa landet
fandtes en om end kun ringe del af befolkningen istand til
at læse og skrive. Men sligt kunde bureaukratiet selvfølge
lig ikke tinde sig i de zemstwo-ansatte lærere og læger
afskedigedes og erstattedes med poper, der i maaske de fleste
tilfælde seiv kunde hverken læse eller skrive. Men de kunde
belære bønderne om, at alle de, der tolte til dem om menneskeret
tigheder, var farlige forbrydere, og at deres sult og elendighed
var en retfærdig straf for deres synder, saa den eneste maade,
hvorpaa de kunde haabe at opnaa bedre kaar, var ved tro
og bøn.
Men bureaukratiet ved ogsaa, at til trods for alt dette
er dets stilling som en fremmed undertrykkers i et erobret
land. Alles haand ei* imod det, store og smaa, rige og fat
tige saa hader og foragter de den skare røvere, der sidder for
styret og slæber det «hellige Ruslands» fane i støvet. Og
skjønt bureaukratiets fiender maaske endnu ikke er fuldt
rustede paa den ene side de lidet talrige overklasser og et
par millioner byarbeidere og paa den anden side 90—100 milli
oner forsultne, overtroiske, uvidende bønder, som endnu idag
betragter tsaren som Guds udvalgte paa jorden – saa er
stillingen dog kritisk. Thi tronens d. v. s. bureaukratiets
to støtter, prestekjolen og sabelen, har begge vist sig at være
dygtig ormædte. Paa hin blodige søndag i -Gt. Petersburg
var det kun et mindretal af soldaterne, som fyrede paa folket;
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
