Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - David Soskice: Revolutionen i Rusland og dens aarsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
David Soskice.
staltninger er forhindrede i at strømme rigelig og frit.
De saaledes opstaaede huller er bestandig blevet stoppet ved
regjeringens optagelse af laan i udlandet, og krigen mod Tyr
kiet i 1876—77 alene forøgede statsgjælden med 1500 mill.
rubler. Rusland maa betale renterne af denne gjæld i guld.
Allerede i Bunges tid var Rusland nødt til at sende mere
end 100 mill. rubler til udlandet i aarlig rente, medens lan
dets egen produktion af guld kun var 25 mill. pr. aar. Tsar
ismen havde kun to maader at betale denne guldtribut paa
med nogen regelmæssighed, dels ved at reise nye laan i ud
landet og dels ved bestandig at stræbe at vedligeholde og
forbedre Ruslands handelsbalance (udførselens overvegt over
indførselen). Begge disse kilder yder guld til Rusland og
hjælper paa samme tid i en væsentlig grad til at fylde skat
kammeret. Men de minder ogsaa begge to om udtrykket «at
ernære en hund med dens egen hale». For Rusland er et
agerdyrkende land par excellence, og dets udførsel bestaar
saa at sige udelukkende i næringsmidler. Dersom en god
handelsbalance skal vedligeholdes, er det nødvendigt paa den
ene side at udpresse af landet og sælge til udlandet saa
meget korn som vel muligt, og paa den anden side at holde
indførselen fra udlandet saa langt nede som muligt ved pro
tektive og prohibitive toldskatter. Derfor blir bønderne under
forskjellige paaskud plyndret for overskudsproduktionen og
langt mer end overskudsproduktionen af sit korn. De
har saaledes ingen reserve for misvekstaar, og hungersnød
er blevet en fast institution i landet. Og de høie toldskat
ter, der udelukker udenlandsk konkurrence, tillader de rus
siske fabrikanter og kapitalister at holde priserne paa rus
siske fabrikvarer oppe i en uhyre høide. Resultatet heraf er,
at et søm eller en øks er blevet en luksusgjenstand for bon
den og forbedring af hans redskaber en uovervindelig van
skelighed. Og jo fattigere landet bliver, jo mere afhængig
bliver statskassen af told, akcise og laan.
Men den brugte fremgangsmaade, at reise nye laan for
dermed at betale renterne af de gamle, minder dog endnu
mere om «at ernære hunden med dens egen hale». Ethvert
nyt laan forøger jo netop sel ve den vanskei ighed rentebe
?talingen for hvis skyld laanet gjøres. Og da kredit ikke
er en utømmelig kilde, er det jo ganske klart, hvor en saa
dan politik vil ende. Men det er just heri, at det økonomiske
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
