Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Johan-Olsen: Vor nuværende viden om smittestoffe og farsotter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Samtiden, 1905
Vor nuværende viden om smitlestoffe og farsotter.
skikket for slig modning. Bedst sker den i smudsoverfyldt
jord, samt i jord med vekslende grundvand; naar dette
trækker sig unda, er jorbunden gunstigst for smittestoffenes
trivsel. Pettenkofer hoidt hverken paa personlig smitte for
disse sygdomme, ei heller troede han stort paa karantæne.
Efter ham var der tre faktorer, som bestemte farsotten:
smittestoffet, individet og jordbunden.
Koch repræsenterer det absolut modsatte standpunkt.
Der er kun to faktorer: smittestoffet og mennesket, paa hvis
mere eller mindre modtagelighed alle epidemier beroede.
Findes der paa et sted modtagelige individer, opstaar der
en epidemi, enten saa jordbunden er slig eller slig, hvordan
veir og jord der er. Smittestoffet kan vel overføres ved andre
gjenstande, især i drikkevand, fmen ikke vokse og ’formere
sig udenfor organismen. Epidemierne modarbeides ved
renslighed, ved at koge alle næringsmidler, ved karantæne,
isolation og desinfektion.
Alle smittestoffe, enten det er kopper eller kolera, saa
overføres de efter Koch direkte fra person til person paa
samme vis. Smitten forlader fuldt færdig den syge. Denne
maa altsaa isoleres. Han er faren. Denne Kochs teori
kaldes kontaktssmittelæren eller den mekaniske smittelære.
Naturligvis har den gjort en hel del nytte. Men paa den
anden side er smittefrygten fra ham kommen ud til publikum.
Mod ham opstillede allerede i 80-aarene den svenske
forsker Almqvist sin biologiske teori.
Efter ham angribes individet ved enhver infektions
sygdom af en fremmed parasit. Naar den angriber flere paa
en gang, kalder vi det epidemi. I den enkelte angrebnes
kamp mod parasiten spiller begges væsen og art en rolle i
spørgsmaalet, om patienten skal gaa levende ud af kampen
eller ikke. Men naar der tales om masseoptræden af para
siten og dens udbredelsesmaade, da spiller den enkelte an
grebne organisme en ofte underordnet rolle. Derimod har
parasitens væsen og vekst den største betydning, dens ud
bredelse er farsottens udbredelse; hvad der er gunstigt eller
ugunstigt for den, er det ogsaa for farsotten. Almqvist
mener i lighed med Pettenkofer, at mange smittestoffe
træder svækkede ud af kampen i det levende væsen. De
maa fornyes paa en anden jordbund, paa en død jordbund
(saprofyt) under en anden levevis, kanske en anden form,
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
