Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker-.
Naar opfatningerne svinger mellem slige yderligheder,
kan det have sin interesse at undersøge, hvor stor del bega
velserne virkelig udgjør i forhold til mængden. Et forsøg
paa at tinde dette er gjort af Galton i Hereditary Genius
allerede i 1869. Han har efter biografiske leksikoner og bla
denes nekrologer regnet ud, hvor mange fremragende mænd
der fandtes i Britannien i bestemt tidsrum eller døde i be
stemt aar, og fundet, at dette kunde sættes til omtrent 248
pr. million. Han inddelte dernæst evnerne i 8 klasser over
og 8 klasser under middel, XGFEDCBA, abcdefgx.
Han antog dernæst, at hvad der gik ind under hans frem
staaende mænd, svarede til graderne X (alle de høieste), G
og F. Efter den almindelige lov om de regelmæssige afvi
gelser fra middeltal, hvor deres hyppighed aftager med afvi
gelsens størrelse, vil dette sige, at der af geniale, X, findes 1,
af store talenter 14, G, af andre fremragende mænd 233, F,
pr. million. Man kan danne sig et begreb om klassernes
værd ved, at vi efter samme regning blahdt nordmænd over
40 aar skulde have knapt noget egentligt geni, men ihvertfald
4 store talenter og vel 60 fremragende mænd. Nu er det
vel ingen nødvendighed at antage, at vi netop viser samme
forhold som briterne. Hellenerne havde f. eks. efter Galton
mange gange flere af høieste rang. Og skal vi dømme efter
den symmetriske modsatte spids, hvor vi har adskillig flere
idioter forholdsvis end Britannien, kan vi kanske antage det
dobbelte antal omtrent ogsaa af begavelser. Et overslag, jeg
engang har gjort over nordmænd efter 1814, gav et lignende
resultat. Den nedre grænse for de for samfundet brugbare
individer gaar gjennem d. Under har vi idioter og forbry
dere, nærmest over proletariatets klasse c, som kun til nød
greier sig seiv. Klasserne a og A omkring midtniveauet
udgjør over halvdelen af det hele, b, a, A og B ca. 4/-v
Nu, efter den almindelige lige stemmeret har proletär
klassen et par hundrede gange saa meget at sige som de
fremragende mænd i landet. Kravet paa at have betalt skat
tormindsker vel misforholdet noget. Men ihvertfald er det
en teoretisk indvendig mod systemet af stor vegt, at det
giver undermaalsmændene større indflydelse end den indi
rekte valgmaade, da det skulde kunne forndsættes, at valg
mændene, simpelthen fordi de er udvalgte, maa staa paa et
høiere trin. Den ved indirekte valg fremkomne national-
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
