Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opdragelse ved at holdes for sig,
høiere aandsevners virksomhed,
at vinde frem saalangt seiv.
Tidens tanker.
overfor alle formentlige fornuftgrunde, som straks viser sig
igjen, om den blir omstyrtet med vold, maa nødvendigvis
være til nytte paa en eller anden vis, om det kan ingen,
som tænker naturvidenskabelig, paa forhaand være i tvil.
Ammon peger da paa, hvorledes ihvertfald 4 rnomenter
virker gavnlig:
1) standsforskjelien forhindrer blodblanding i flæng og vir-
ker dermed, at der fremstaar langt flere mennesker over
gjennemsnitsnivéauet end ved almindelig panmixi,
2) børnene i de høiere stænder skaffes en omhyggeligere
3) den bedre ernæring og det mere sorgfrie liv fremmer de
4) de bedre livsvilkaar hos høiere stænder bringer de, som
staar paa et lavere trin til at sætte alle kræfter ind paa
Hvis der ikke tandtes nogen standsforskjel i egteskabs
valget, saa vilde f. eks. mænd af evneklasserne F og G kun
i 1 tilfælde af 4000 have udsigt til at faa barn med sand
synlig arv af lige store evner derimod stor udsigt til
det, naar lige børn leger bedst. Den naturlige utilbøielighed
til at gifte sig under stand, som findes lige fra fyrster til fag
arbeidere, er i virkeligheden den form, den mægtige udvik
lingslov gjør sig gjældende i hos menneskene. Hvis her
ikke blev taget hensyn til klasseforskjellen, vilde der straks
vise sig en nedgang i tallet paa høitbegavede mennesker.
Jo høiere i skalaen en mand staar, des mindre sandsynlig
hed er der til, at han tinder jevnbyrdig mage; de høieststaa
ende mænd har derfor helst udsigt til at efterlade børn med
ringere arv, de laverestaaende indenfor nærmeste klasser,
som tillader samgifte, derimod. udsigt til at hæves. At i
endnu en generation en heldig kombination indtræffer, er
allerede adskillig mindre sandsynligt og end mindre igjen i
næste slegtled. Galton har ved at følge 1 000 berømte mænds
slegter fundet, at til hver 100 svarer 31 berømte fædre, 17
bedstefædre og 3 oldefædre, i nedstigende led 48, 14, 3.
Rask stigning og fald, men ihvertfald store tal i sammen
ligning med panmixiens 1: 4 000. Og kun förklarlig ved.
at hustruen gjennemgaaende har tilhørt samme klasse. «Det
sociale instinkt, som virker til dannelse af samfundsklasserne,
er saa mægtigt, at det omstøder de smukkeste teorier og
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>