Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Absalon Taranger: Det uegte barns retshistorie - II. Norsk ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De uegle barns rétshlstorie.
egtebørn arver de kuldlyste kun halv lod. Disse lovbogens
regler gik over i arveloven af 1854 og gjælder den dag idag.
Den kanoniske rets strenghed overfor det uegte afkom
blev betydelig mildnet ved den fra romerretten optagne regel
om «legitimation ved efterfølgende egteskab» (legitimatio per
,subsequens matrimonium). Pægelen blev godkjendt af Alex
ander 111 i henhold til beslutning paa det 3dje Laterankonci
lium 1179, hvor det heder: «Saa sterk er egteskabets kraft,
at børn, som er avlet før egteskabets indgaaelse, efter dette
ansees som egte.» Regelen blev optaget af Magnus Laga
bøter og andre nordiske love. Men for at symbolisere dens
virkning, blev det en meget udbredt sedvane, at forældrene
under vielsesakten stillede sine uegte børn foran sig, satte
dem paa sit skjød (sv. skötsätubarn) eller dækkede dem med
sin kaabe (mantel, deraf: mantelkinder). Hos vore fædre
synes denne akt at være knyttet til fæstemaalet, ikke til
vielsen. 1 et brev fra Olstad i Solør fra 1400 heder det, «at
Tord Aslaksson holdt Kristine Jonsdatter i haand med den
aftale, at førnævnte Tord fæstede Kristine Jonsdatter til sin
egtehustru etter Guds og den hellige kirkes lov, med den af
tale, at de da satte sin søn Aslak paa sine knæ og gjorde
ham til egtefødt mand». Med den stigende kultur og anstæn
dighedsfølelse fandt dog baade presteskab og menighed, at
en saadan udstilling af de uegte barn ved vielsen var mindre
passende, og denne symbolik faldt derfor bort. Men rets
regelen gjælder den dag idag.
Hor- og blodskamsbørn var udelukkede fra enhver legi
timation og arveret etter sine forældre fra Magnus Laga
bøter til loven af 27de juni 1892, som ligestiller dem med
andre uegte børn.
Underholdspligten paahvilede efter vore gamle love faderen
alene, naar paterniteten var paa det rene. Kun de uegte
born, som «ingen far har», opfostredes af moderens familie.
Christian V’s lovbøger har derimod ingen regler om barne
faderens underholdspligt. Saadanne fik vi først ien forordning
af 14de oktober 1763. Principet er det samme som i vor
nugjældende lov af 1892: underholdsbyrden paahviler egent
lig begge forældre, men faderen skal mindst bidrage det
halve. Men medens bidragspligten efter frd. af 1763 ophørte
med barnets tiende aar, varer den nu til dets femtende, og
i ekstraordinære tilfælde kan den vare endnu længer. Vor
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
