Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Gjelsvik: Det Internationale ceremoniel og suveræniteten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Internationale ceremoniel og suveræniteten.
saa er først at bemerke, at man der har et «unionsnavn».
Da det østerrigske monarki i 1867 delte sig i to (efter manges
rnening selvstændige) stater, antog det fællesnavnet Oester
reich-Ungarn (Autriche-Hongrie). Forholdet var her det, at
en enhedsstat delte sig; og under delingen havde den
derfor magtfuldkommenhed til at antage et fællesnavn. Der
næst maa erindres, at man ved bestemmelsen af dette fælles
navn gik frem paa en fuldt korrekt maade; thi saavel paa
fransk som paa tysk kommer Østerrige foran Ungarn i alfa
betet. Og i den lov, som i 1867 ord nede forholdet mellem
de to riger, kommer i overensstemmelse hermed «de i rigs
raadet repræsenterede kongeriger og lande» (Østerrige) foran
Ungarn.
Vi ser saaledes, at man 1) har lovlig hjemmel for fælles
navnet Østerrige-Ungarn, og 2) at man har dan net dette
fællesnavn under iagttagelse af den sedvanlige europæiske
folkeskik. De ceremonielle krav, som ligheden mellem lan
dene stiller, er her tilfredsstillede. Derfor var der ikke noget
at indvende mod, at den østerrigske og den ungarske udsen
ding paa det privatinternationale møde i Haag i 1900 under
skrev protokollen paa følgende maade:
r. „ , , . , T T . Pour l Autnche.
Pour l Autnche-Honqne. 7 rr
u Pour la Hongne.
Den østerrigske og den ungarske udsending skrev saa
ledes under paa den plads, som det paa lovlig og fuldt kor
rekt maade antagne fællesnavn anviste; og rækkefølgen lan
dene imellem bestemtes efter alfabetet.
Dette maa man holde sig klart, før man drager slut
ninger fra dette forhold til hvad der skal gjælde mellem
Norge og Sverige.
Som bekjendt fastsætter ikke rigsakten mellem Norge
og Sverige noget fællesnavn, som rigerne skal benytte i det
Internationale samkvem. Noget Sverige-Norge eller Norge-
Sverige eksisterer saaledes ikke. Og et saadant fællesnavn
kunde heller ikke skaffes paa den maade, hvorpaa man hk
et fællesnavn for Østerrige og Ungarn; tbi unionen mellem
Norge og Sverige kom ikke istand paa den maade, at en
enhedsstat delte sig i to stater.
Havde det været rigsaktens mening, at Norge og Sverige
i noget forhold formelt skulde optræde som en enhed udad,
saa maa det betegnes som en feil, at rigsakten ikke fast-
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
