Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: John Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen
af smarthed og elskværdighed, som jeg sjelden har truffet.
Han tabte sjelden seiv, og han van.dt alle. For de litterære
foretagenders vedkommende var han dog paa forhaand klar
over, at det pekuniære udbylte ikke var til at regne med.
«De kan da skjønne, det ikke nytter at forlægge noget i
Bergen,» pleiede han at sige. Det var en luksus, han tillod
sig. Han havde raad til det, og Gud ved: til syvende og
sidst tabte han kanske ikke paa det heller. Foruden at det
jo altid senere havde sin interesse at være den første, der
aabnede sit forlag for mænd som Obstfelder og Vilhelm
Krag.
Den, som ikke har seet John Grieg paa hans kontor, har
ikke seet ham. Der fik man paa én gang et indtryk af hans
altid vaagne energi og hans personlige charme. Der kom
og gik en mængde rnennesker, som havde de forskjelligste
ærinder, der var forretninger at ordne, der var hjælp at søge,
eller kun et raad, eller man gik kanske bare indom John
Grieg, fordi der altid var hyggeligt. Hans gode humør vir
kede altid oplivende. Han likte at se rnennesker om sig, og
menneskene søgte ham. Det hændte, at man havde faaet et
afslag paa det, man havde proponeret, og alligevel forlod
ham i bedre lune, end man var kommet. Hans friske lyse
praktiske syn paa tingene virkede uvilkaarlig opmuntrende:
det gjaldt at tage fat, saa gik det nok. Ligesom det var en
livsfornødenhed for John Grieg seiv at arbeide, respekterede
han dem, der virkelig arbeidede deres øvrige svagheder
tiltrods men ogsaa kun dem. Gjennem John Griegs kon
tor vandrede sikkert de allerfleste af de mænd i Bergen, som
havde interesser udover det rent hverdagslige. Han blev
efterhaanden her et naturligt centrum. Der blev drøftet og
afgjort alvorlige ting, men der blev ogsaa lavet mangen god
spøg. Som alle rigtige bergensborgere havde John Grieg
interesse for alt, hvad der foregik rundt omkring i hans by.
Det stadige indryk paa kontoret bevirkede da ogsaa,- at alle
nyheder hurtig kom til ham. «John Grieg ved alt først,»
pleiede vi at sige. Nyhederne fik aldrig nogen ondskabsfuld,
men ofte en meget morsom vending, ligesom Grieg seiv,
om han fandt at burde sige en mand sandheden, vidste at
sige den paa en samtidig munter og rammende, men ikke
saarende maade.
Mens alle disse rnennesker visiterede kontoret, gik selve
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
