Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Svenske seire, norske nederlag i unionspolitiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svenske seire, norske nederlag i unionspolitiken.
ialfald vilde have været meget vanskeligt at komme bort
fra igjen.
Saafremt det HediiVske forslag var bleven vedtaget af
den svenske rigsdag, vilde der være gjort nordmændene et
tilbud, som de ikke godt havde kunnet andet end tage imod
og det endog med største tak. Principet om rigernes rets
lige ligestilling vilde derved være bleven anerkjendt og gjen
nemført paa en maade, som, naar hensees til, at det skede
ifølge svensk initiativ, maatte siges at være al ære værd.
Men paa den anden side vilde det retslige eller institutio
nelle fællesskab mellem rigerne have modtaget en stor og
betydningsfuld udvidelse. Det sammensatte, norsk-svenske
eller svensk-norske, statsraad vilde, saafremt alle diplo
matiske sager var bleven henlagt under det, have faaet sig
anvist et omfattende og fra alle sider anerkjendt, forfatnings
mæssig betrygget virksomhedsomraade og vilde med støtte
heri have kunnet udvikle sig til et virkelig unionelt stats
raad, et fast og regelmæssigt virkende led i rigernes styrelse.
Ifølge den af den svenske rigsdag vedtagne reform i hensyn
paa udenrigsstyrelsen vedblev derimod forholdet med det
sammensatte statsraad at være det samme som forud. Dette
statsraad skal, ifølge den eneste konsekvente og holdbare
fortolkning af grundlovens og rigsaktens derom gjældende
bestemmelser, alene komme til anvendelse ved saadanne
sager, «som enten ligefrem vedrører det ved rigsakten be
stemte forhold mellem rigerne eller hvor disse i kraft af
dette forhold fremtræder som en enhed og hvor som følge
deraf udkræves fællesskab saavel med hensyn til selve af
givelsen af beslutning som til dennes udfærdigelse og iverk
sættelse i hvert af rigerne» (justisdepartementets foredrag
21de oktober 1861), en begrænsning, som vistnok jevnlig
har været overskredet i praksis, men som man fra norsk
side altid vil have det i sin magt at hævde, saalænge
grundlovens og rigsaktens bestemmelser staar uforandret,
som de staar, saa at det sammensatte statsraad kan
blive faktisk sat ud af brug eller reduceret til et dødt
bogstav. De nævnte «sager» hører jo til dem, hvorom det
med vished kan siges, at de aldrig eller saagodtsom aldrig
vil forekomme.
Paa lignende maade har det i grunden forholdt sig med
alle de seire, Sverige har vundet paa det unionspolitiske
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
