Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Schöning: 7de juni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7de juni.
veget for en samfølelse saa levende, at ingen mislyd har
trængt sig ind. Et forspil til denne enighed havde vi ifjor i
Grisebaasagen, da riksdagen slyngede sine fornærmelser
mod os. Da saa den endelige og afgjørende kamp kom rael
lem svensk overhøihed og norsk jevnbyrdighed, var det ganske
og aldeles uundgaaeligt, at unionen maatte briste.
Og dog søgte vi, fredsæle som vi er, til det yderste at
undgaa kampen længst mulig. Folket styrtede sin regjering
for derved at dokumentere sin villighed til forhandling trods
de mange frugtesløse forhandlinger om vort mellemværende.
Det Hagerupske ministerium var ængstelig indtil det pinlige
for at være loyal mod forhandlingsgrundlaget. Michelsens
ministerium sagde sig ligetil sidste stund villigt til forhand
ling paa visse vilkaar. To norske regjeringer gjorde kraftige
og indtrængendeforestillinger, mundtlig og skriftlig, til kongen,
kronprinsen og den svenske regjering om følgerne af for
handlingsbruddet og af sanktionsnegtelsen. Alt forgjæves.
Den samme svenske statsmand, som fik mellemrigsloven ud
af verden, brød forhandlingsgrundlaget paa den for Norge
mest fornærmelige maade; han er det i første række, som
bærer ansvaret for, hvad der siden er skeet. Og hele hans
ministerium fandt det at være i fuld orden. Og rigsdagen,
ligesaalidt som folket, havde et ondt ord at sige til saadan
forhandling. Det gjaldt jo bare Norge. I dette land som
vistnok i alle andre lande vilde der være holdt dommedag
over en saadan regjering. Havde det skeet i Sverige, havde
unionen endnu staaet og Oscar II været Norges konge. Nu
var maalet fuldt for et ærekjært folk. Svenskerne burde med
sin sterke æresfølelse være de sidste, som ikke forstod, at
for Norge stod intet andet tilbage end at søge konsulatsagen
drevet igjennem og dermed vor suverænitet hævdet, seiv om
det skulde koste unionen.
Unionen er ikke mere. Den riksdag, som den 20de juni
træder sammen, vil nok erkjende det og helde det kolde
vand i blodet, som svenske avisskriveres ophedede hjerner
trænger saa saare, naar de fabler om krig, landafstaaelse og
afvæbning. Krig er en aldeles utænkelig ting. En synd
mod den helligaand, som en dansk mand nylig sagde til mig.
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
