Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg gaar fra alfar vei, en selsom mening haver
Halvdan KohL.
da han gav ud «Peder Paars», skrev han de for den tid radi
kaie linjer;
Skal A, skjønt hun er vis, fordi hun er en kvinde,
fordi hun gaar med skjørt, fordømmes til at spinde?
Samme tankegang kommer igjen hos Holberg i det ene
skrift efter det andre. Først i «Zille Hans-Dotters Forsvars
skrift for Qvinde-Kiønned» (1722). Og i hans alderdom baade
i «Nils Klim» og i «Epistlerne». Altid holdt han frem, at
mand og kvinde var lige i evner, og at de burde være lige i
rettigheder. Han gjorde dem ogsaa seiv ligestillet i sin hi
storieskrivning. Da han i 1739 havde givet ud en samling
«Berømmelige Mænds og Heltes sammenlignede Historier»,
saa kjendte han sig efterpaa dreven til at skrive «Adskillige
Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede Historier»,
som kom ud i to dele 1745. «Man ser heraf,» skrev han i
fortalen, «at de domme bestyrkes, som jeg en og anden gang
har fældet over begge kjøn, nemlig at der findes onde og
gode, kloge og daarlige saavel mænd som kvinder i verden,
og at jeg smigrer ikke mere for det ene kjøn end for det
andet, men at jeg anfører saavel kvinders som mænds histo
rier og bedrifter med oprigtig upartiskhed.» Dette er i fuldeste
maal sandt. Heltindehistorierne er skrevne med egte fordoms
frihed; der findes ikke skygge af tanke paa, at kvinder helst
burde afholde sig fra at være «heltinder» i det offentlige liv.
Holberg syntes det var ganske naturligt, det som andre paa
den tid syntes var et «parodoks», at kvinderne optraadte jevn
byrdige med mændene. Han fortæller saaledes om Sigbrit,
at hun havde en «ugemen forstand» og en «mandlig skjøn
somhed», og han lægger til, at «map kan ved eftersøgning
finde adskillige andre bedagede matroner, som har havt
mandlige kvaliteter udi kjerlingelegemer». Der er ellers en
merkelig forskjel paa Holbergs heltehistorier og hans helt
indehistorier. Heltene sine har han næsten allesammen taget
fra de allerljerneste lande og tider, fra Asia og Amerika. Af
straks mester være, just for han med bukser gaar?
Skal B, som er en nar, en drukkenbolt, et faar,
Den som bekvemmest er, lad den ved roret staa!
Lad dem regjere, som et hus kan forestaa!
Lad dem studere, som har bedste sindsens gaver!
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
