Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinder i norsk historie.
alle ting hvad han skulde gjøre, og lade, paalagde ham at
henskyde alle vigtigere sager til hende, og efterat hun havde
sat op for ham nøiagtige forskrifter for hans private og offent
lige opførsel, lagde hun til, at han maatte «læse disse artikler
ofte og granleg over, saa at han dem fuldelig begriber og for
staar baade til at svare og at gjøre med guds hjælp, og at han
vislig, gudelig og skjellig bestiller alle stykker, efter som
nytteligt er og gud giver naade til». Denne personlige magt
beholdt Margrete helt til sin død, og endog efter hendes
død kjendte Erik af Pommern sig altid bunden af hendes
politiske grundsætning og formaal. Hun havde villet skabe
et sterkt skandinavisk kongevælde uden hensyn til bestaaende
nationale og [sociale forhold; men forholdene blev baade
hende og endda mere hendes eftermand for sterke, og det
lykkedes ikke at holde mere end to af rigerne sammen under
én krone. Seiv det var jo dog et ganske stort resultat, og
hendes enevoldstanke naaede ogsaa gjennem mange neder
lag frem til seier, næsten 250 aar efter hendes død.
Margretes politik var en fortsættelse af den gamle norske
kongspolitik, bare at den nu blev lagt over paa unational
grund. Den var først og fremst en kamp mod det hjemlige
aristokrati, og det var en kamp som i Norge ikke længer
mødte haard modstand. For udigjennem det 15de og 16de
aarhundrede døde de store norske adelsætter efterhvert ganske
ud; i æt efter æt blev der bare kvinder tilbage, og de giftede
sig [enten under sin stand (det var nu det heldigste, men
vistnok sjeldneste tilfælde) eller med fremmede, særlig danske
adelsmænd.
Der er fra denne tid to norske adelsfruer som har faaf
ry for at have hævdet Norges selvstændighed, og ialfald for
den enes vedkommende med fuld ret. Det er fru Elise
E ski 1 sda tter, som var gift med ridderen herr Olav Nils
son paa Talgø. Han er bekjendt for den modstand han reiste’
mod hansevældet i Bergen, og hans djærve og modige hus
tru, stod ham trofast ved side i kampen: «Hun havde mands
hjerte og natur», er det sagt om hende, «thi naar tyske skibe
laa tilladte og færdige, har hun fordristet sig til at drage udi
veien for dem med sit tolk, og naar de er kommet i sjøen,
har hun dennem antaget [o: angrebet] og plyndret.» Da herr
Olav paa grund af sin voldsfærd blev afsat som høvedsmand
i Bergen, drog han ud i viking med sin frue, og det for-
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
