Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
og Henrik Wergeland’s Stella’er var allesammen indvortes
ganske lige, saa de med fuld ret bærer samme upersonlige
navn «stjernen». Det var Synnøve Solbakken som
først raabte vei for den levende kvinde i vor digtning,
raabte med slig magt, at det hørtes over alt landet. Der sad
nok endda meget af romantikens søndagspuds igjen i denne
nye Synnøve; men gjennem alt, som gjemte og dækkede over,
kjendtes ligevel selve livets varme hjerteslag, med baade
glæde og undring hilsede folket virkelighedens kvinde vel
mødt i literaturen.
Det var rimeligt nok, at Synnøve Solbakken var bonde
gjente. For mellem bønderne havde fra gammel tid holdt sig
en praktisk ligestilling mellem mand og kvinde, som hin
drede alslags romantiske drømmerier. Det er en betegnende
kjendsgjerning, at da stemmeretsmandtallene blev gjort istand
i 1814, blev somme steder saaledes i Sandsvær og Nume
dal selvstændige kvinder indført i dem, og de mødte til
tinge ved siden af mændene og aflagde ed til grundloven.
Da saa bonden med Aasmund Vinje holdt sit indtog i den
norske bogverden, vendte han sig straks, ligesom tidligere
Holberg, med haan mod galanteriet:
Kvinden sidder nu som gamle guder,
der fik røgelse, men ingen mad.
Vinje vilde have kvinden med i «arbeidets adelskab»,
og han stillede kravet:
So lat oss kasta dette drass
og tala fritt forutan tolk
og draga sams paa livsens lass
og liva sannt og vera folk!
Det var et krav, som steg frem af selve virkelighedslivet
blandt bønderne, og det havde allerede ved indgangen til det
19de hundredaar ført kvinden frem i det offentlige livpaa en før
ukjendt maade, hun havde begyndt at optræde som taler
i offentlige forsamlingar, som lægprædikant.
Da Hans Nielsen Hauge i 1796 reiste den mægtige reli
giøse bevægelse, som bærer -hans navn, da satte han i gang
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
