Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Socialaristokrati eller referendum. Overmennesker eller menneskeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 Samtiden. 1905.
Socialaristokrati eller referendum.
at naa frem i livet ikke bestemmes af det niveau, i hvilket
han er født, eller af hans pengepungs vegt. Fri bane for
enhver, fri udfoldelse af de vinger, der blev givet hvert menne
ske i vuggegave, det er de betingelser, beskatning af grund
værdierne vil og kan skabe, ikke i kampen for tilværelsen,
thi den vil ophøre, men i kappestriden om, hvera der kan
naa længst.
Og beskatning af grundværdierne vil komme. Det er i
aar kun 25 aar siden, at den store Henry George nedlagde
frugten af sin tænkning i det i hans bog «Progress and
Poverty » formulerede forslag. Men allerede har hans virk
somhed traadt de dybeste spor i hele den civiliserede verdens
tænkning. I Australien og Ny Seeland er der gjort en be
gyndelse paa indførelse af skattereformer med de gunstigste
resultater. I England har et reaktionært House of Commons
vedtaget et hertil sigtende forslag med 63 stemmers flertal, i
Japan studeres Henry George’s bøger paa universiteterne, og
verden over fylker sig varmtfølende begeistrede disciple af
den store lærer i bestandig voksende hærskarer. Grund
værdibeskatningen vil komme og vil gjøre kort proces med
forfattere som Ammon og E. von Hartmann saavel som med
Galton og hans «Hereditary Genius».
Lad os betragte dr. Hansens artikel fra denne syns
vinkel.
Dr. Hansen indleder sin review med en bemerkning om,
at den fulde indre berettigelse for fuldstændig lige ret skulde
dog egentlig først være den fuldstændige ligbed forøvrigt.
Direkte valg og vel endnu mere referendum skulde saaledes
utilbørlig begunstige de svagt begavede og de fattige ved at
give deres stemme den samme vegt som statsmandens, stor
kjøbmandens eller tænkerens. Rent akademisk set, kan
dette maaske se saaledes ud; men har det nogensinde vist
sig at være tilfældet i praksis ? Svaret herpaa kan kun blive,
at seiv i de lande, der har mest udstrakt stemmeret, haves
der neppe et eneste eksempel i moderne historie paa, at de
arbeidende klasser har formaaet at sætte sine krav igjennem
overfor overklasserne. Og grunden hertil er ganske naturlig.
De arbeidende klasser er saa optagne af slidet for det dag
lige brød, at de savner baade tid, raad og evne til at sætte
sig ind i de spørgsmaal, der föreligger til afgjørelse. De maa
i alle tilfælde lade sig lede og deres stemmegivning bestemme
353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
