Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Socialaristokrati eller referendum. Overmennesker eller menneskeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Socialaristokrati eller referendum.
som man helst skulde skille sig ved hurtigst muligt bare
man kunde. Men det kan man ikke.»
Jovist kan man saa; vi bor da heldigvis ikke alle i
Tyskland. Hvad klasseforskjel var der i Amerika indtil trust
og jernbanekongerne tik bemægtiget sig landets jord? Ab
solut ingen. Og seiv nu er arbeidet hædret og dets ret respek
teret. Forfatteren heraf har seiv med lugten fra sporvogns
stalden, hvori han havde arbeidet, hængende i haarogskjeg
gaaet til selskab hos millionæren, og de rige misser og de
gamle millionærer fandt det alle den naturligste ting i ver
den. Jo sandelig! skab først et økonomisk frit samfund,
og klasseforskjel og klassefordom vil svinde som dug for
solens klare straaler.
Ammons 4 postulater kunde egentlig afvises uden drøf
telse; de hviler alle paa den vildfarelse, at de nuværende
samfundsforhold, der tillader, at en lever i lediggang, medens
en anden dør af sult, er retfærdige og vil vedvare for bestan
dig. Men allerede under de nuværende bagvendte samfunds
forhold er de neppe holdbare. At standsforskjel skulde for
hindre blodblanding i flæng og saaledes bevirke, at der avles
flere mennesker over gjennemsnitsniveauet, end der ellers
vilde, kan neppe have ret meget paa sig, saa længe der fødes
saa mange børn udenfor egteskab som nu, i almindelighed
avlede af mænd af klasserne med piger fra masserne. Men
forøvrigt er det en almindelig udbredt anskuelse, at netop
disse børn udmerker sig ved særlig begavelse. Dette er for
mentlig kun naturligt, da indavl blandt mennesker maa virke
lige saa forringende paa racen, som den gjør det blandt
dyrene. Men det er rigtignok stik imod Ammons teori. Den
fuldstændige uholdbarhed af denne vil dog først vise sig,
naar vi betragter lande som Amerika eller Transvaal, hvor
stænder og racer har blandet sig übekymret trods Ammons
advarsel, og hvor resultatet har været et folk af langt over
gjennemsnitsintelligens. Til dette resultat har naturligvis
ogsaa de gunstige økonomiske betingelser, der har hersket i
de nævnte lande, væsentlig medvirket; men disse kan ikke
ska be intelligens og begavelse, kun udvikle disse egen
skaber, hvor de allerede findes.
Det er dernæst et stort spørgsmaal, om børn af de høiere
stænder faar en bedre seiv om maaske nok en omhyg
geligere opdragelse ved at holdes for sig. Der er i hvert
359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
