Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Oscar Wilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Samtiden. 1905.
Oscar Wilde.
indskrænkning for personlige selvudfoldelser end moral, og
da moralen først rører paa sig og tager til gjenmæle, naar
den offentlig udæskes, er indskrænkningen imaginær. Eng
lænderne gjør blot en stor bue udenom moralen, saa faar
de lov til at gaa i fred. Hvad man kalder engelsk hykleri,
er ikke andet end udslaget af den individualisme, som for
langer en slaa for sin dør og respekterer slaaen for andres.
Man ønsker intet indblik til skjæven i sin broders øie, og
man dækker bjælken i sit eget. I det store Puritanien er
der et folkeflertal for at helligholde husfreden og hviledagen,
forøvrigt er livet og ordet frit.
Vi förbinder gjerne med engelsk aand forestillingen om
noget solid og sindigt, en nøgterhed med en vis træsmag
af omgangen med kjendsgjerninger. Vi tænker paa Spencer.
Eller noget bøst og massivt, en melankoli, der ytrer sig i
ødelæggelseslystig humor som hos Swift. Eller vi tænker
paa det lidt smaalige, katekismus-enkle retfærdighedsinstinkt,
der hvidter og soder menneskeskildringen hos en saa stor
digter som Dickens. Vi forestiller os de mest modsatte ting,
og vi gjør ret, for engelsk aand er mer end enhver anden
et stort broget mønster af modsætninger, og enhver værdi
fuld englænder ligner ingen af sine landsmænd.
Intelligenser, kraftige og nyttige som Londoner brygge
heste, og intelligenser, fine, slanke og unyttige som de fuld
blods en litteratur, hvor udholdende, overdøvende ud
hamring af moralske banaliteter har fortrængt selve
erindringen om stilens skjønhed, og verker i denne litteratur,
lyse og straalende af en skjønhed, der er sig seiv nok!
Den eneste virkelig sjeldne skribent, den eneste virkelig
store poet i vore dages England var Oscar Wilde. Det
merkelige ved hans skjæbne er dette, at han, der før den
begivenhed indtraf, som styrtede ham i den dybeste menne
skelige fornedrelse, var en kunstner, for hvem kunsten og
livet var en leg . . . efteråt han havde tabt alt: velfærd, ære,
frihed, i selve lidelsen og nedværdigelsen fandt kilder til nyt
liv, ny og dybere lykke, ny og større kunst. Hans virkelige
storhed aabenbarede sig først efter hans fald. Det er efter at
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
