Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens lanker.
helt forskjellige, fra en tid, da flodhesten levede i England,
før den store istid, som bragte sibiriske tundradyr helt did
isteden, med indlandsis til Kanalen, Sachsen, Lillerusland!
Saa sterkt troende finder neppe Miiller nogen naturkyndig,
at han her tør sværge paa magisterens ord. Her dreier det
sig nok hellere om hundrede tusender af aar end om de høist
4—5000 aar, Miiller vil have hele den arkæologiske udvikling
forud for historisk tid i Ægypten indskrænket til. De kun til
huggede flintøkser fra de danske kjøkkenmøddinger skal have
sin oprindelse fra Orienten, hvor de maaske først blev formet
i 6te aartusende f. Kr., og den forudliggende palæoliti.ske tid
kan ihvertfald «bekvemt anbringes paa denne side af 10de aar
tusende f. Kr.». I Skandinavien, hvor alt, modsatO. Montelius’
mening, kommer lang tid bagefter, maa kjøkkenmøddingtiden
falde i det 4de tusende aar f. Kr., den egentlig yngre sten
ålder med slebne flintøkser i 3dje. Miiller maa indrømme,
at ogsaa den rige udvikling i broncealderen i det lille
nordiske felt, som . langt overgaar dens tidligere trin i
Midteuropa, er «noget meget merkværdigt». Den synes at
maatte «forudsætte en umiddelbar og ledende sammen
hæng med udgangspunktet i syden gjennem personlig for
bindelse» for ca. 3000 aar siden. Her blir unegtelig Muchs
opfatning naturligere, at man har en oprindelig midt
europæisk, arisk kultur, som baade sætter sit merke i
mykenisk tid i Grækenland og i Skandinaviens sten- og
broncealder og havde sin ældre udviklingstid i stenalderen
udenfor Orienten. Netop med den geometriske dekorations
smag brød den ind som noget fremmed i den orientalske
kultur, hvor f. eks. spiralornamentet før kun spiliede en ringe
rolle ved siden af de for arisk kultur længe fremmede dyre
og plantemotiver. Men efter Miiller maa man forklare f. eks.
den rige efterblomstring af den ægyptisk-græske spiralorna
mentik i den ældre skandinaviske broncealder derved, at den
kom sent og som færdig did og fik tid til at udfolde sig fuldt,
før nye impulser igjen kom forsinket fra Orienten. Paa samme
vis maa egentlig hele den store udvikling i sten- og bronce
alderen i norden forklares, som «har vakt den forestilling, at
her var en kulturkilde, medens det i virkeligheden var det
sidste strømløb, som her stemmedes op til en stor og stille
indsjø». Den «eneste virkelig originale kunst, som er skabt
af de forhistoriske folk nordenfor Alperne, er næsten sørge-
383
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>