Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: De norske fæstninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
lige forsvarsplan, er som sagt kun det, at de fremskudte
verker kom til udførelse før en del andre led i vor forsvars
ordning, som endnu staar til rest, og at de nordøstligste led
har maattet gives en sterkere og mere færdig, permanent
form end vei straks vilde være valgt, naar vi udelukkende
havde et overfald fra syd at forberede os mod.
Dette er dog noget ganske andet, end hvad en opinion i
Sverige synes at gaa ud fra, at de er rettet som en trudsel
m od S veri ge.
Fæstninger kan, om de ligger nok saa nær en grænse,
kun da have offensiv betydning, opfattes som nogen trudsel,
naar de er befæstede leire eller store depot- eller operations
fæstninger, som er skikket til at danne basis for indfald
i nabostaten, ligeoverfor strategisk . vigtige strøg. Men en
bver, som har seet de nye norske befæstninger ved den østre
front, maa jo finde en forestilling om, at dette kunde gjælde
om dem, bare latterlig. Disse knapt og nøie beregnede
kanonstande med enkle bindere omkring skulde antyde noget
slags angrebsmiddel mod det svenske folk eller rige! Man
kan da ikke gaa til angreb med et bul sprængt i grund
fjeldet. Og det at man i slige bul har anbragt kanoner i
fast affutage og det er kanonerne med skyts, som ved de
nye anlæg bar kostet det meste maa dog i al logiks navn
gjøre dem mindre offensive, end om de var gjort til mobilt
skvts.
Men, siges der, bag spærrefæstningerne kan der for
beredes angreb paa Sverige. Det er iog for sig vanskelig
at tænke sig, ,at større ekspeditioner kunde udgaa fra skog
bygderne i Ömark eller Urskog, de maatte nok under alle
omstændigheder være baseret paa Kristianiafeltet bag Glom
menlinjen. Selve tanken om et indfald i Sverige forudsætter
imidlertid en o.verlegenhed paa norsk side, som maatte gjøre
«grænsefæstningerne» overflødige. For os nordmænd ligger
tanken om et overfald paa Sverige saa fjernt, at det blir
vanskeligt at sætte sig ind i nogen slags rimelig forudsæt
ning for det. Hvad spærringen af Ørje bro eller en skanse
ved veikrydset i Urskog kan have med det at gjøre, er ikke
let at opdage.
Det er i det hele ikke muligt at tænke sig fæstnings
yerker mere utvilsomt blottet for offensiv tendens, mere ab
solut defensive spærreforter eller rettere skanser end de nye
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
