Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. N. Arntz: Erobringspolitikens ophør i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anderledes med Sverige.
26 Samtiden. 1905.
Erobringspolitikens ophør i Norden.
at sætte en stopper for naboernes magtbegjær, og de atter
havde afsat etpar konger, som de var misfornøiede med
(Erik XIV og Sigismund), fremtraadte de seiv som erobrere.
Det gik nu i nogen tid sterkt ud over de forenede konge
riger Norge og Danmark; det sidstnævnte land tabtc alle sine
besiddelser paa den anden side af Øresund, og Norge som
dog forsvarede sig godt mistede paa grund af «unionens
velsignelser» Bohuslen, Jemtland og Herjedalen.
Skjønt Sverige paa denne maade var blevet siddende
med adskilligt land, som oprindelig tilhørte de to andre
riger, opgav disse forholdsvis tidlig tendensen til erobring.
Forskjellige krigerske skridt, som de tog, kan dog synes at
modsige dette, men det vil ved nærmere eftersyn vise sig, at
øiemedet jevnlig kun var at forekomme svensk overfald.
Under enhver omstændighed er det sikkert, at det nu er
meget længe siden, at Norge og Danmark opgav al tanke
paa at gjøre erobring.
Den stormagtsstilling, som dette land efter slaget ved
Liitzen indtog, stod i misforhold til dets virkelig bærende
kraft og maatte ende med en katastrofe. Denne kom, og
Sverige kunde ikke længer spille nogen rolle hinsides Øster
sjøen. Dersom det fremdeles vilde søge formaal for sine
erobringstendenser, var det selvsagt, at Norge maatte blive
gjenstanden for dets efterstræbeiser.
Og saaledes gik det. I de sidste 200 aar omtrent har
Norge saagodtsom uden afbrydelse været gjenstand for
Sveriges erobringsforsøg. Planen har været noget modifi
ceret under de skiftende tidsforhold, og ligeledes midlerne,
men hovedformaalet har været det samme den hele tid, nem
lig at vinde magt og raadighed over den vestlige nabo.
Tildels har Sverige søgt at fremme disse planer ved
aaben «ærlig» krig. Herhen hører de to tog, som Karl XII
foretog. De mislykkedes fuldstændig og tjente kim til at
vække nationalfølelsen og selvtilliden i Norge. Da kong
Karl faldt (maaske som offer for svensk kongemord) foran
den norske fæstning Fredriksten, efterlod han sit land i en
saadan vanmagt, at det varede længe, inden det atter vendte
sig med ligefrem vold mod vest. Men de svenske magt
havere benyttede da andre midler. De skikkede sine
agenter ind over Norge og søgte at anstifte oprør. De vilde
401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
