Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. N. Arntz: Erobringspolitikens ophør i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erobringspolilikens ophør i Norden.
fra nogen udenforstaaende magt. Og for det tredje kunde
selve unionsforhoidet være tj enligt som et fortræffeligt mid
del for en erobringspolitik, der ikke viger tilbage for kneb
i broderskabsforhold. Det er da ogsaa et historisk faktum, at
föreningen fra de svenske magthaveres side ikke engang blev
indgaaet i oprigtighed, men allerede fra første stund hvilede
paa en bagtanke. «Unionens stifter» har seiv udtalt: «
Uden tvil skal vore børn faa meget at gjøre for at iverksætte
den endelige sammensmeltning af begge nationer, men det
kan være politisk klogt at levne ogsaa dem noget ».
Her er programmet stillet, og de kredse, som siden har
havt den ledende stilling i Sverige, har uden skrupler be
fulgt det gjennem hele foreningsperioden. Dels har de til
stræbt et direkte overherredømme, og dels har de arbeidet
for et fællesskab, hvori selvfølgelig det mindre folk faktisk
vilde ligge under for det større og mægtigere.
Allerede fra første øieblik blev det selvstændige Norge
negtet alle ydre tegn paa sin suveræne stilling. Norge blev
ikke nævnt efter sin plads i alfabetet; kongens titel, vaaben,
flag og mynter gav falsk besked om rigets stilling o.s.v.
Svenskerne tilegnede sig saameget bare paa disse omraader,
at de altid leilighedsvis har kunnet give slip paa et eller
andet af dette rov, for, naar det kneb, at berolige de bråkende
nordmænd, kræve deres taknemmelighed og berømme sig
seiv for eftergiven hed. Tillige kunde de optage sindene med
strid om disse ting og derved aflede opmerksomheden, mens
de paa de egentlige magtomraader drog ind under
sig mere og mere.
Den «norske konge» blev et fortræffeligt middel for svensk
magtudøvelse i det skjulte, og hvor det blev for skrigende at
lade ham optræde som norsk konge, gav han rollen som
«unionskonge». Norges konge unionskongen Sveriges
konge Sveriges rige, det betegner den glidebane, paa hvil
ken magten over Norge skulde gaa over paa erobrerens hæn
der. Det traadte ikke saa sterkt frem under de to første
generationer af Bernadotter; de var jo ogsaa begge fransk
fødte. Men i den 3dje generation den første helt svenske
under svenskekongerne Karl XV og Oscar II blev det
mere og mere føleligt.
Det var naturligvis ikke saameget det saakaldte indre
selvstyre, det svenske magtbegjær tog sigte paa, som for-
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
