Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. N. Arntz: Erobringspolitikens ophør i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. N. Arentz,
klare en række af fænomener, som ellers maa synes ufat
telige.
Naar erobringsinteresserne gjør sig sterkt gjældende, vil
de naturlig indvirke paa de moralske synsmaader, der be
stemmer handlingerne. Begreberne om ære og hæderlighed
forskyves, list og overgreb ansees at være paa sin plads. Fra
föreningens stiftelse, der som bemerket ifølge Karl Johans
egen udtalelse hvilede paa lumske hensigter, til det
eklatante løftebrud under ministeriet Bostrøm i föreningens
sidste aar ligger en række af handlinger fra svensk side,
som efter den almindelige moral ikke kan karakteriseres
anderledes end som brud paa tro og love mod den indgaa
ede «broderpagt». Hvorledes skulde vel saadant kunne for
klares hos et folk med saa høi kultur som det svenske uden
som udslag af et slags «krigsmoral».
Erobrere lader sig heller ikke hefte af de almengyldige
retsbetragtn inger. Seiv om formaalet ligger skjult dybt under
deres bevidsthed, vil det dog uvægerlig virke som en sur
deig i deres tankeliv og retsfølelse, og de vil ikke have van
skelig for at bygge sig et tjenligt retsgrundlag. Derfor har
ogsaa de svenske magthavere kunnet benegte den for andre
saa selvfølgelige grundsats, at aftalen om en förening mel
lem to riger først og fremst maa gaa ud paa at fiksere for
eningspunkterne, og at föreningen følgelig ikke kan omfatte
mere, end hvad aftalen tydelig betegner som fælles.
Det svælgende dyb, som har aabenbaret sig mellem det
herskende tænkesæt i Sverige og andensteds, peger ogsaa
tilbage paa dybere liggende aarsager. Overfor alle andre
mennesker gaar det an at forklare sagernes gang og stilling,
men over til den storsvenske tankegang søger man forgjæves
at bygge bro. Det er som om fornuftens love ikke var uni
verselle, men stansede ved landegrænsen. Svenskerne seiv
har en pinlig følelse heraf, idet de klager over Sveriges
«isolation», og en række af deres videnskabsmænd har af
mægtig grebet til en diskussionsmaade med ærekrænkelser
og skjældsord, der ligeledes minder om et ellers forlængst
tilbagelagt dannelsestrin.
Overhovedet kan det raseri, som har bemægtiget sig
karakler, regelmæssig fordi der kræves yderligere oplysninger o. 1. Der
er bare en haarsbreds forskjel, og man faar flnde sig i, at det norske folks
dom divergerer denne lille smule fra den nævnte svenske opfatning.
406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
