Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Fædrelandet. Tale ved skoleaarets slutning paa Holmestrand lærerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Fasting.
huske paa Aasmund Vinje, da han engang holdt en 17de
mai-tale fra Kroghstøtten i Kristiania, hvor jeg seiv var nær
værende. Han var ikke frisk den gang, og det var lige til
det sidste tvilsomt om han eller en anden kom til at holde
talen. Det blev dog alligevel ham. Han var kravlet op
paa monumentet, og nedenunder stod vi en vældig for
samling —og ventede paa de første festlige ord. Da begyndte
han saaledes: «Hev du ein frisk mage, so veit du ikkje at
du hev ein mage, men hev du illt i mogen, so fyrst veit
du um at du hev ein mage» og efler denne begyndelse
gik han da over til at anvende billedet paa nationalfølelsen
eller den rent naturlige fædrelandskjærlighed. Jeg kunde ikke
lade være at lægge merke til, at da professor Nansen sidste
17de mai, under den da særlig bevægede folkestemning, holdt
sin begeistrede tale for fædrelandet, saa var detligesom toleren
et øieblik hjemsøgtes af en vis tvil med hensyn til fædre
landskjærlighedens natur; er den da ikke nærmest en rent
uvilkaarlig, ja egoistisk følelse? jo, det kan ikke negtes, men
alligevel er det en god og priselig følelse. Vi gir ham ret,
det er i sandhed en god og prislig følelse. Samtidig tør vi paastaa
at denne følelse behøver ikke nogen særskilt indlærelse heller
ikke paa skolerne og den bør ikke komme paa udstilling.
Men der er en anden fædrelandskjærlighed end den rent
naturlige og uvilkaarlige, der er en bevidst, aandig den
virkelige fædrelandskjærlighed.
«At elske er at ville.» Den virkelige fædrelandskjærlig
hed vil noget. Den vil virke, arbeide for fædrelandet.
Hvis nu fædrelandet var det taagede væsen som det for ret
mange er, kunde dette være en temmelig utydelig tale, men
er den det vi er blit enige om, er sagen simpel nok. Den
som elsker sit fædreland, virker for det ved efter evne og
leilighed at fuldkommengjøre alle de tilstande i landet
hvorunder vi lever: økonomiske, retslige, borgerlige, kirkelige,
kunstneriske, moralske. De enkeltes evne er visselig for
skjellig, dog langtfra saa forskjellig som man skulde tro, ti
det jevne, pligttro arbeide har ikke mindre at sige end de
vidtrækkende foretagender. Lad os nu heller ikke være uklare
over at «arbeidet for fædrelandet» maa være til gavn for
virkelige, levende væsener. For hvem da? Selvfølgelig for
os seiv og for andre. Der ligger heri mulighed for at fædre
landskjærligheden kan være af ulige renhed. Den kan være
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
