Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Fædrelandet. Tale ved skoleaarets slutning paa Holmestrand lærerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Fasting.
Som egte fædrelandsvenner beundrer vi derfor alle dem som,
trods alle vanskeligheder, trods modstand eller ringeagt, tro
fast blev ved at arbeide for de opgaver til fædrelandets bedste
som de havde stillet sig. Og vi bytter ikke gjerne fædre
landet med et andet land seiv om vi havde valget ti
vi tviler om at kunne gjøre mere gavn andetsteds- Her
siger vi,
«her har himlen sat din leir,
her maa du din skjæbne frisle.»
Men er vi übetinget bundne til fædrelandet? Seiv
om vi og vore nærmeste maa gaa til grunde der, men kan
redde os i et andet land? Seiv om vi i et andet land kan
udrette noget vigtigt, som vi ikke kan udrette hjemme? Det
lader sig ikke paastaa.
Selve fosterjorden betyder meget, men betyder ikke alt.
Da Danton i en farefuld stund blev raadet til at forlade
landet, sagde han; «kan jeg da tage Frankrig med mig
under mine fodsaaler?» Saaledes kan man føle, men det
er jo ikke afgjørende. Da Vilhelm a f Oranien kjæmper
for sit folks uafhængighed, tænker han et øieblik paa at tage
folket med sig og flytte hinsides havet var han mindre
patriot i dette øieblik end ellers? Fosterjorden er ikke alt.
Og fædrelandet overhovedet er ikke alt. Naar det enten
ikke skjænker mig betingelser for en menneskeværdig til
værelse, eller et særeget kald byder mig at drage andetsteds,
søger jeg mig et nyt opholdssted, hvor jeg da selvfølgelig
faar nye pligter. Eller jeg blir maaske borger af det større
fædreland, mere eller mindre uden forbindelse med fædre
land i sedvanlig betydning.
Selve verdensløbet har jo krævet at de enkelte opgav det
oprindelige fædreland og søgte et andet, eller ofred sig for
det større fædreland. Jeg behøver blot erindre om de tre store
kjendsgjerninger: udvandringerne, kolonierne, missionen.
Der er vel ingen af os som vil sige at de som vandred
ud, som grunded kolonier eller blev missionærer, svigted
nogen pligt, vi mener vel snarere at flere af dem ialfald, paa
tog sig hvad kun de udvalgte formaade at udføre. Jeg tænker
paa Livingstone. Han havde opgit fædreland og hjem
og alt livad han der havde kjært, for at leve og dø blandt
sine sorte brødre. Han kunde gjøre de ord til sine: «se min
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
