Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Franske biblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Lie. :
som praktisk. Bibliografiens historie gjennemgaaes fra de
første tider; der drives øvelser med klassificering og katalogi
sering, helt fra det ganske enkle til det mere indviklede som
f. eks. katalogisering af karter. Der holdes foredrag over de
forskjellige sorter trykpapir og deres kjendetegn gjennem
aarhundrederne, og man indvies i indbindingskunstens
hemmeligheder og finesser.
«École des chartes » har ved sin mønstergyldige organi
sation og sin frugtbringende virksomhed fundet flere efter
lignere rundt om i Europa. Jeg nævner eksempelvis de
paleografiske skoler i Milano (1842) og Venedig (1854), den
diplomatariske skole i Madrid (1856) og det arkæologiske
institut i St. Petersburg (1877). Alle disse har pariserskolen
til mønster.
Jeg gaar nu over til virksom heden ved de franske
biblioteker.
Direktøren («Vadminhtrateur») er forbindelsesleddet mel
lem biblioteket og departementet. Hans funktioner er føl
gende: Han præsiderer i bestyrelsen, hvor han har den af
gjørende stemme. Han fører al korrespondance og under
tegner samtlige skrivelser. Han giver hjemlaanstilladelser
samt overvaager bibliotekarernes arbeide. Det beror da i
høi grad paa hans evner og interesser, om det hele ikke skal
synke sammen til et halvdovent einerlei.
Bibliotekerne har to tydelig adskilte virksomhedssfærer.
Den ene er «Le dépöt», hvor alt indskrivnings- og katalogi
seringsarbeide foregaar, den anden er læsesalen.
Katalogiseringsarbeidet er selvsagt den store tap, hvor
om alting dreier sig og hvorpaa hele biblioteksvirksomheden
beror. Skrider ikke det raskt frem og varetages ikke det af
kyndige hænder, saa er et bibliotek ilde stedt. En katalog
er som et termometer; det viser tilstanden.
Og tilstanden er den, at der i almindelighed er for faa
funktionærer. Hvilket atter igjen har sin aarsag i det knapt
tilmaalte budget. Følgen er, at der udarbeides de saakaldte
«forkortede» kataloger, som kun indeholder det væsentlige af
et biblioteks bogindhold og som naturligvis derved langtfra
ikke gjør hel fyldest. Og der, hvor de som ved National
biblioteket udarbeides i sin helhed, uden «forkortning»,
skrider arbeidet saa langsomt frem, at det praktisk talt er
ensbetydende med stagnation. Nationalbiblioteket, hvis
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
