Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
Grunddragene i den nye historiebetragtning havde Spencer
i virkeligheden givet allerede i 1857, i en liden af handling i «West
minster Review», to aar før Darwin udgav sit hovedverk om «Arternes
oprindelse gjennem naturligt udvalg»; men efteråt denne bog var
udkommen, kunde han give sine tanker et fastere grundlag og mere
gjennemført form i «First Principles» (1862). Den Spencer’ske ud
viklingslov udmerker sig som alle store grundlove i verden ved sin
gjennemsigtige enkelhed, saa at den, naar den først er opdaget,
næsten ikke trænger begrundelse eller nærmere udredning. Den
siger kort og godt, at al udvikling, organisk og anorganisk, biolo
gisk og kulturhistorisk, bestaar i forandring fra ensartethed til mang
foldighed; ligesom solsystemerne har dannet sig af det oprindelige,
forholdsvis ensartede kaos, ligesom hvert enkelt levende væsen har
vokset frem fra en eneste celle, ligesom arterne har opstaaet og
tiltaget ved den stadige kløvning at nogen faa hovedformer, saa
ledes har menneskeheden udviklet sig til et samfund af mer og
mer sammensat natur med et stadig mer varieret samspil at kræf
ter; hver enkelt kulturform, statsdannelse, næringsliv, kunst 0 s. v.
har splittet sig i flere og flere artei og afarter i myldrende mang
foldighed, og tidligere adskilte samfundsled har sluttet sig sammen
i nye enheder. Differentieringens lov har virket og virket
paa alle livets omraader, og den har sin aarsag i den simple viden
skabelige kjendsgjerning, at enhver krafr i virksomhed frembnnger
mere end én forandring, enhver aarsag mere end én virkning, eller
med andre ord: enhver forandring drager andre forandringer efter
sig. Men samtidig arbeider integreringens lov paa at hindre
kræfternes opløsning og holde de tiltagende uligheder sammen, og
her følger samfundet en tendens, som viser sig fælles for alle
organismer, til enhed eller sammenvoksen af alle organer, som ud
fører de samme livsfunktioner Mellem disse to udviklingslove er
der en uafladelig vekselvirkning, snart virker den ene, snart den
anden sterkest, og sammen har de som fælles resultat den stadig
fremadskridende vekst fra det ensartede til det uensartede.
Denne Spencers verdensanskuelse var uden tvil beslegtet med
Comte’s lære om udviklingen fra det lavere til det høiere; men
den var ogsaa et fremskridt, fordi den havde fundet et mere almen
omfattende udtryk og klarere lod sig iagttage i kjendsgjerningerne.
Og ligesom Sars hos Comte havde faaet sin videnskabelige metode,
459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
