Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
samfund med størst evne til at optage og bearbeide de nye kultur
emner. Det var naturligt, at Norge, som havde det ældste og
rigest udviklede demokrati, nu kom til at tage førerstillingen; det
blev nordmanden Holberg, som førte det 18de aarhundredes revo
lutionstanker ind i det danske kultursamfund, og den norske bonde
frihed blev mønstret for omveltningen i det danske landbovæsen.
Disse forhold kunde ikke andet end med stigende hurtighed bringe
den norske nationalfølelse ti! bevidsthed. Landets repræsentative
klasser, som i væsentlige henseender havde været afhængige af
dansk aandsliv, kom mer og mer til forstaaelse af sin dybere sam
menhæng med det virkelige norske folk, og uden videre aktiv op
træden blev det dog bønderne, som satte sit nationale præg paa
det nye Norge, det som tilsyneladende saa uventet, men rettere
seet efter langsom förberedelse skabte sig sit selvstændige stats
udtryk i 1814, og som siden uafladelig har arbeidet paa at finde
fyldig form for det nationale indhold paa alle aandslivets om
raader.
I dette arbeide er Sars’s «Udsigt» seiv et betydningsfuldt led,
og da han med verkets fjerde bind havde naaet frem til afslutnin
gen paa sin fremstilling af det norske folks udvikling, da blev dette
baade i og udenfor Norge hilset som en begivenhed af første rang
i nordisk historieskrivning. I Kristiania blev der den 7de februar
1892 holdt en fest for ham, der en række af landets ledende mænd
i videnskab, digtning og politik feirede hans arbeide, og Bjørn
stjerne Bjørnson gav ham i sin hyldningstale plads blandt sin
norske samtids øverste.
Hvor langt Sars’s norske historie stod fremmenfor alt, hvad
der tidligere var ydet paa samme omraade, falder lettest i øinene,
naar man sammenligner den med de forsøg, som før 1870 var
gjort paa samlede fremstillinger af Norges historie. Den gang den
danske historiker G. L. Baden i 1804 udgav sin lille bog paa 263
sider om «Det norske riges historie», fandt han det ikke paakrævet
at føre den længere frem end til 1387; fra det tidspunkt mente
han den hørte ind under Danmarks historie og burde fortælles i
sammenhæng med denne. Da saa den første nordmand, Christian
Magnus Falsen, skulde skrive sit fædrelands historie, laa det ogsaa
ham nærmest at behandle det ældste tidsrum, og hans fire bind,
som udkom 1823 —24, stansede allerede ved 1319. Det første skrift,
469
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
